Gå til hoved-indhold
01. maj 2023 - kl. 00.05

Engsig Kontor trives under Kontor Syd

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
  • 4 af 4
Af: Peter Marquard

Engsig Kontor har nu i mere end et år været en del af Kontor Syd, der har afdelinger flere steder i Jylland og på Fyn. Gennem mere end 180 år har seks generationer af familien Engsig drevet boghandel, og i nyere tid også kontorvirksomhed og webshoppen Printerpatroner.dk.

- Den endelige implementering af Engsig Kontor i Kontor Syd er snart gennemført, men vi fortsætter selvfølgelig det samme sted med det samme personale og den gode lokale service. Vi kan sagtens mærke, at vi er blevet en del af en større virksomhed, hvilket også kommer vores kunder til gode. Vi har en større palet af services og flere specialister at trække på i vores jagt på at skabe optimale arbejdspladser for vores kunder, siger filialdirektør Peter Engsig.

I løbet af nær fremtid skifter Engsig Kontor navn til Kontor Syd. Allerede nu kan man se et banner med Kontor Syds navn og logo på facaden for at indikere tilhørsforholdet til den større kæde af kontorforsyninger.

- Det bliver en glidende overgang det næste års tid, og vi vil fortsat vil tilbyde kontorartikler, kontormøbler, IT-produkter og print/kopi løsninger. Vi trives under Kontor Syd, og alle vores medarbejdere, lige fra chauffør til direktør, har netop gennemgået en akademiuddannelse indenfor salg og service, så hele virksomheden står godt rustet til fremtiden, siger Peter Engsig.

Kontor Syd består af ni afdelinger fordelt i Jylland og på Fyn med hovedkontor i Sønderborg. Senest har virksomheden åbnet en afdeling i Grenå og et salgskontor i Aalborg.

- Vi har en stærk onlinetilstedeværelse på www.engsig.dk, som med tiden kommer til at hedde www.kontorsyd.dk, men er også blandt markedslederne indenfor toner og blækpatroner via www.printerpatroner.dk, der fortsætter under dette anerkendte navn. Og som en del af Kontor Syd er vi kun blevet stærkere indenfor alle vores forretningsområder, understreger Peter Engsig.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...