Fællessang i Abildgård kirke - mere end bare at synge sammen
Fællessangen breder sig i Abildgård Kirke, når kirken inviterer til fire fællessangsaftener med sange fra den seneste udgave af Højskolesangbogen. Det bliver både gode gamle og gode nye sange, som man hører om og synger. Hver fugl synger med sit næb. Så alle er hjerteligt velkomne. Også brumbasser.
Syng bare med, når Abildgård Kirke inviterer til den første fællessangsaften tirsdag 30. september kl. 19-20.30 med temaet ”Efterårets sange”.
- I Højskolesangbogen har vi en skatkiste af sange med gode tekster og melodier, som alle kan have glæde af at synge med på. Vi skal røre stemmerne og dykke lidt ned i de mange spændende sange. Sangene er hver gang valgt ud fra et tema, og de får alle introduktion af sognepræst Gurli Møller Andreasen og fællessanger Viggo Ernst Thomsen, som står bag det nye tiltag med fællessang. Alle melodier indøves ved organist Claus Bach Nielsen. Undervejs bliver der en pause med mulighed for at købe kolde drikkevarer og hygge sig en stund, siger kordegn ved Abildgård Kirke Lisbeth Derry.
HVORFOR FÆLLESSANG?
- Fællessangen breder sig i disse år. I Coronatiden begyndte man i andre lande at kaste med sten og udvikle allehånde konspirationer. I Danmark begyndte vi at synge igen. ”Hvor man synger, da vær ikke bange! Onde mennesker synger ingen sange”, skrev den tyske digter Johann Wolfgang von Goethe for 200 år siden. Han kunne ikke forestille en senere tids SS-soldater, der marcherede til fællessang. Men nu var det heller ikke fællessangen, der var ond, men disse soldaters grusomme handlinger. For det gør godt at synge, understreger Lisbeth Derry og tilføjer:
- Når vi synger sammen, så kan man både mærke og høre, at vi har et fællesskab og hvad det betyder. Tekster og sange fortæller et indhold, vi er fælles om - en fælles kultur. Når vi synger sammen, så er vi ikke alene – vi er en del af et fællesskab og noget større. Med sangen sætter vi lyd på oplevelser og følelser. De, der har prøvet fællessang, kan sikkert nikke genkendende til at det skaber glæde og en følelse af at høre sammen. Samhørighed kan høres i sangen.Fællessang er mere end blot at synge sammen. Fællessang bygger bro mellem mennesker - på tværs af samfundsgrupper og overbevisninger. I fredstid og i krisetid. Til glæde og til trøst. Fordi vi har lyst til det og fordi vi ikke kan lade være.
Men hvorfor skal vi synge, spørger enhver konfirmand eller skoleelev i 8. klasse? Det er der mange rigtig gode grunde til.
Lad os høre 10 kendte danskeres begrundelser:
SANG er at ”opleve et øjeblik af fællesskab” (Margrethe Vestager).
SANG er ”at flyve på poesiens vinger” (Kjartan Arngrim).
SANG er ”at synge sig gennem Grædemuren” (Katrine Muff Enevoldsen).
SANG er ”at øge respekten for hinanden” (Mathis Hammer).
SANG er, når ”kunst bliver fælles” (Bertel Haarder).
SANG er ”en kilde til fortællinger” (Lisbeth Trinskjær).
SANG er ”at opleve samhørighed” (Lone Seir).
SANG er ”at synge efter håbet” (Torben Hjul Andersen”.
SANG er ”at indgå i et kredsløb af ord og åndedræt” (Dy Plambeck).
SANG er ”at være vægtløs” (Rasmus Skov Borring)
(Hentet fra Per Krøis Kjærgaards: ”Være én, men én iblandt”, Eksistensen, 2024).