Gå til hoved-indhold
26. maj 2025 - kl. 12.05

Fascineret af tyske ubåde og uddannet latterinstruktør

  • 1 af 1
    Kejser Larsen som soloartist er aktuel med nyt materiale og kommer med første soloalbum til efteråret.
Af: Michael Frederiksen

Musikeren Christoffer Kejser Larsen er aftenens gæst i Mandagsmagasinet på Radio FCMR. 

- Han har været her før, men der sker jo rigtig meget i den branche, og denne gang skal vi også fokusere på noget ved vores hovedperson, som ikke mange kender til, siger producer Gitte Hansen.

Christoffer Kejser Larsen er kendt under navnet Kejser Larsen. Han er født og opvokset ved Ibæk ved Vejle, men flyttede til Nordjylland i 1997.

- Mange nikker også genkendende til Kejser Larsen Band, men da bandet havde stor succes, gik Kejser Larsen solo. Det kommer vi mere ind på i dette portræt, som også fokuserer på, hvem manden bag kunstnernavnet Kejser Larsen egentlig er, fortæller Gitte Hansen.

Christoffer Kejser Larsen er fascineret af tyske ubåde, han er uddannet latterinstruktør, han er vinterbader, han har været konferencier til Skagen Festival, og bandet har fået to store publikumspriser.

Kejser Larsen som soloartist er aktuel med nyt materiale og kommer med første soloalbum til efteråret.

Spændende er det også, at Kejser Larsen Band genopstår under dette års Skagen Festival, hvor de optræder fredag 4. juli kl. 19.00 på Torvescenen.

Mandagsmagasinet 26. maj kl. 18.00:
Frederikshavn 106,6 MHz
Østervrå 103,5 MHz
Sæby 97,4 MHz

Udsendelsen kan desuden høres som podcast.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...