Gå til hoved-indhold
25 august. 2023

Flot spil af førstekæden, da White Hawks besejrede Aalborg Pirates

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Anført af en særdeles velspillende førstekæde vandt Frederikshavn White Hawks i aften med 2-1 på hjemmebane over lokalrivalerne fra Aalborg Pirates.

Canadieren Todd Winder fik sin arbejdstilladelse i dag og var for første gang med hos høgene, hvor han var placeret i førstekæden med Rasmus Lahnaviik og Robin Johansson. Trioen imponerede.

Kampen begyndte i et højt tempo, hvor Aalborg kom bedst fra start og pressede hjemmeholdet i deres zone. Gæsterne kom også foran 1-0 efter et par minutter på et skud langt ude fra, som strøg mellem benene på Tadeas Galansky. Der var ingen trafik foran tjekken, så et regulært drop fra den stærke keeper.

Et par gode redninger efterfølgende sikrede dog, at Aalborg ikke kom yderligere foran, mens høgene også til sidst fik spillede sig bedre ind i kampen. Trods et pat gode WH-chancer forblev stillingen 1-0 efter 20 minutter. Aalborg førte også skudstatistikken 11-7.

Det høje tempo fortsatte i anden periode, hvor White Hawks indledte med et powerplay uden held. Det samme gjaldt for Aalborg midtvejs i perioden.

På højt forcheck lykkedes det White Hawks at få udlignet til 1-1 med seks minutter igen af perioden. Robin Johansson erobrede pucken bag George Sørensens mål og fandt en fri Rasmus Lahnaviik i slottet, som sikkert satte skiven i kassen.

Høgene overlevede et undertal tilsidst, inden de, med et halvt minut igen, på flot sammenspil bragte sig foran 2-1. For anden gang var Rasmus Lahnaviik målscorer, fornemt spillet op af Todd Winder og Robin Johansson. 2-1 efter 40 minutter. Skudstatistikken førte Aalborg 17-14.

Tredje periode var ikke mindre underholdende, og det høje tempo og gode fight forsatte.

Høgenes førstkæde viste virkelig gode takter i aftenens træningskamp, og efter få sekunder dansede pucken på stregen bag George Sørensen. Generelt var White Hawks bedst i sidste periode og tog en fortjent sejr på 2-1. Aalborg havde målmanden ude til sidst og pressede på, men høgene holdt stand.

Det var White Hawks' første sejr i forberedelserne til den kommende sæson.

Allerede lørdag kl 17.00 venter Herning Blue Fox ude.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...