Gå til hoved-indhold
02. maj 2025 - kl. 11.05

Frederikshavn Teaterforening sætter alle sejl for oplevelser til børn og børnefamilier

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Hvis du er så heldig at have børn, børnebørn eller bonus af alle slags, giver Frederikshavn Teaterforening hele familien masser af muligheder for at opleve det levende teater - sammen.

- Børn er et unikt publikum. De oplever med hele kroppen og må gerne høres. Når man sidder i salen og lytter til det, de skønne børn siger, under og efter forestillingen, så bliver man glad, fortæller formand Lilly Pedersen, Frederikshavn Teaterforening.

Børnene lever sig ind i det univers, der foregår på scenen, og de er altid klar til nye oplevelser.

- Den umiddelbare glæde og begejstring, de udviser, er noget, vi alle kan lære af. Børn siger det, de umiddelbart tænker og viser. De nyder det, der foregår, og man kan se, at familierne nyder deres fælles oplevelser. Her er der ingen elektroniske forstyrrelser. Det sker lige her og nu, smiler Lilly Pedersen.

Frederikshavn Teaterforening har masser af familie-oplevelser i sæson 25/26:

Vitello, Sigurd Barret, Hannibal og Jerry, Den lille Prins og André Andersen med to børneforestillinger i Poesiugen.

- Vi har sammensat en buket af sanselige oplevelser i et tæt og nærværende miljø. Så hold jer ikke tilbage, der er åbent for salg af det hele, og vi må sige, at vi i bestyrelsen er stolte over den opbakning, der er, også til børne- og familieforestillinger. Men der er plads til flere, lover formanden.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...