Gå til hoved-indhold
28. januar 2026 - kl. 00.01

Ib Grønbech topper plakaten til Forårsfest i Ravnshøj Hallen

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Der er lagt op til en stor fest, når Forårsfesten i Ravnshøj Hallen løber af stablen lørdag 28. februar 2026. Med Ib Grønbech som hovednavn venter der publikum en aften fyldt med musik, grin og dans, og interessen for arrangementet er stor.

Ifølge arrangørerne går billetsalget rigtig godt, og det vidner om, at der igen i år er stor opbakning til den traditionsrige forårsfest.

Ib Grønbech er et velkendt og elsket navn i Ravnshøj, hvor han tidligere har optrådt med stor succes. Den farverige kunstner er kendt for sin særlige humor, sit nærvær og sine sange, som publikum både kan synge og grine med på. Den populære sanger har Containerkvartetten med som backingband i Ravnshøj.

- Ib Grønbech står dog ikke alene på scenen. Aftenens program byder også på livemusik fra Petrols samt en DJ, der sørger for dansemusik og god stemning hele aftenen for gæster i alle aldre, fortæller arrangør Ellen Mortensen.

Som traditionen byder, vil der igen i år være mange flotte præmier inkluderet i indgangsbilletten – og naturligvis også en trailer.

Maden leveres endnu en gang af Holmbergs Køkken.

Aftenen starter med tarteletter, der serveres ved bordene, hvorefter gæsterne kan gå ombord i en lækker buffet bestående af:

Rosastegt kalveculotte
BBQ-stegt nakkefilet
Flødekartofler
Hasselbackkartofler
To lækre salater
Sovs
Brød og smør

I år bliver der også mulighed for at købe natmad, når Mogens Pølsevogn ruller forbi i løbet af aftenen og sælger hotdogs til de sene timer.

Baren byder på et bredt udvalg med kolde fadøl, drinks, vin, shots og selvfølgelig også Breezers med mere.

Forårsfesten er åben for alle over 18 år.

Billetter til 295 kroner kan købes hos Ellen Mortensen på telefon 21 60 88 26.

 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...