IF Skjold Sæby presset efter nederlag - FfI lever endnu efter 1-1
FfI trækker stadig vejret i serie 1 efter 1-1 i aftenens udekamp mod Brønderslev. I Jyllandsserien 2 stiger presset på IF Skjold Sæby, efter at holdet i aften tabte 2-4 ude til Aalborg Chang.
Ét point kunne have sikret IF Skjold Sæby endnu en sæson i JS2, men sæbybitterne tabte 2-4.
Nederlaget betydet, at Sæby ligger nr. fem inden sidste spillerunde på søndag. Her kan alt ske. I værste fald bliver sæbynitterne overhalet af både Aalborg Chang og St. Restrup IF.
Stillingen:
5. IF Skjold Sæby: 16 point
6. Aalborg Chang: 16 point
7. St. Restrup IF: 14 point
8. AaB: 2 point
Chang møder bundholdet AaB hjemme, mens St. Restrup IF spiller hjemme mod Thisted FC, der ikke har noget at spille for.
IF Skjold Sæby skal en tur til Gug, som slutter på andenpladsen og skal spille om oprykning til JS1.
Det bliver en spændende søndag for Jan Werther Larsens tropper.
Det gør det også for FfI i serie 1. Tirsdagens udekamp i Brønderslev endte 1-1. Hjemmeholdet udlignede i det 83. minut.
Dermed er FfI fortsat under nedrykningsstregen, og holdet slutter i bedste fald på sjettepladsen, som giver adgang til en kvalifikationskamp.
FfI møder LKB Gistrup ude. Holdet fra Aalborgs østlige udkant har ikke noget at spille for. FfI skal vinde for at undgå direkte nedrykning, men det kræver også, at Aalborg Chang taber på hjemmebane til Hjørring IF, som allerede er sikker på andenpladsen og dermed skal spille om oprykning.