Indbrud i begge boliger i dobbelthus på Sønder Havnevej i Ålbæk
Der har været indbrud i et dobbelthus på Sønder Havnevej i Ålbæk. I den ene bolig er der stjålet smykker.
I første omgang modtog politiet en anmeldelse om indbrud i den ene havldel af dobbelthuset, men politiet er nu også orienteret om, at der har været indbrud i den anden halvldel.
- Vi formoder naturligvis, at der er tale om de samme gerningsmænd, siger politikommissær Peter Skovbak, leder af Efterforskningscenter Frederikshavn.
Det første indbrud fandt sted i perioden fra søndag 31. marts til torsdag 4. april. Et vindue blev brudt op.
Tyvene har været rundt på begge etager i hele huset, og der er stjålet smykker og et smykkeskrin.
Politiets oplysninger om det andet indbrud er mere sparsomme. Tyvene har brudt en terrassedør op.
Her vides det endnu ikke, om der er stjålet noget, ligesom gerningstidpunkntet indtil videre er ukendt.