Kevin Frydkjær udnytter klausul i sin kontrakt for forlader White Hawks
Målmand Kevin Frydkjær stopper efter seks sæsoner i Frederikshavn White Hawks, selv om han havde kontrakt med klubben for en endnu en sæson.
- Tiden er inde til luftforandring, og jeg havde en klausul i min kontrakt. Ud fra dette fandt klubben og jeg en fælles løsning. Det er ganske enkelt så udramatisk, som noget kan være, udtaler 26-årige Kevin Frydkjær til Kanal Frederikshavn.
Han ønsker endnu ikke at udtale sig om, hvorvidt han fortsætter karrieren i en anden klub.
- Du ved lige så godt som mig, at jeg ikke udtaler mig om noget som helst, om jeg har skrevet under i en anden klub eller ej, før en eventuel klub har offentliggjort en pressemeddelelse, siger Kevin Frydkjær.
Har du et godt råd til din barndomsklub, som jo har klaret sig skidt i flere sæsoner?
- Jeg ved ikke, om de behøver råd fra mig, men jeg håber inderligt, at klubben finder noget succes. Det er hårdt at se, og ikke mindst være en del af en klub, som man brænder så meget for, når resultaterne har været så langt fra det, vi forventer af os selv. Klubben har lavet nogle nye tiltag i forhold til de kommende sæsoner, og som frederikshavnerdreng ønsker jeg kun det bedste for klubben fremover, fastslår Kevin Frydkjær.
Han var ikke med i sæsonens to sidste kampe.
- Jeg pådrog mig en mindre skade på hjemmebane mod Esbjerg. Det var ikke noget alvorligt, men nok til at gøre mig ukampdygtig i de sidste to kampe, siger han.




































