Gå til hoved-indhold
04. august 2025 - kl. 00.08

"Klarlund og Kandis på kur – forever" besøger Frederikshavn Teaterforening

  • 1 af 1
    Johnny Hansen har levet sit liv på landevejen, og da han første gang mødte Bente Klarlund, var det med et højst alarmerende helbred. I dag har Kandis-forsangeren vendt sine vaner og føler sig bedre tilpas end nogensinde.
Af: Michael Frederiksen

Frederikshavn Teaterforening får besøg af Bente Klarlund og Johnny Hansen med deres fælles foredrag "Klarlund og Kandis på kur – forever". Det sker mandag 23. marts kl. 18.30 på Frederikshavn Gymnasium.

Du kan købe din billet her.

- Det bliver en underholdende aften, hvor alle kan være med. Er du klar til en aften, der kan ændre dit liv for altid? Det lyder måske lidt vildt, men det er ikke helt ved siden af, når Johnny Hansen og Bente Klarlund inviterer dig til at tage del i Kandiskuren, siger formand Lilly Pedersen, Frederikshavn Teaterforening.

Baseret på vidtrækkende videnskab, Johnny Hansens personlige erfaringer og masser af sang og musik gør de to kompagnoner nu endeligt op med slankemyter og sætter det gode, sjove og sunde liv på menuen. Forever.

- "Kandiskuren" klinger godt, men det er faktisk ikke nogen kur. Overlæge Bente Klarlund og Kandis-forsanger Johnny Hansen er nemlig på en vigtig, fælles mission. Sammen vil de løfte danskernes sundhed for altid, og vi håber, at rigtig mange vil tage godt imod de to i Frederikshavn, udtaler Lilly Pedersen.

Johnny Hansen har levet sit liv på landevejen, og da han første gang mødte Bente Klarlund, var det med et højst alarmerende helbred. I dag har Kandis-forsangeren vendt sine vaner og føler sig bedre tilpas end nogensinde.

Med afsæt i Bente Klarlunds konkrete råd om KRAM & 4xS - kost, røg, alkohol, motion, søvn, stress, samvær og stoffer - gør de to kompagnoner nu endelig op med tåbelige helsetrends og misforståede slankemyter. Og sammen giver de dig en holdbar og harmonisk vej til det gode, sunde liv. Som Johnny siger: Det er now or never - og det her er Forever.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...