Gå til hoved-indhold
26. august 2025 - kl. 13.08

Verdensbogugen: Årets bog er skrevet af en frederikshavnsk forfatter

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Den frederikshavnske forfatter Mikkel Egelunds debutbog, "Nøjeren 1: På torturtur", er udvalget som årets bog i forbindelse med Verdensbogugen.

20.-27. september kan børn i alderen 8-12 år hente en gratis bog i boghandlere over hele landet i anledning af Verdensbogugen, der er skabt for at stimulere børns læselyst – og i sidste ende fremme forståelse, tolerance og dialog. Årets bog udgives i samarbejde med Forlaget Alvilda.

Verdensbogugen er en international begivenhed, der i Danmark arrangeres af Boghandlerforeningen – i år for syvende gang.

Årets bog udgives på Forlaget Alvilda og hedder "Nøjeren 1: På torturtur", skrevet af LG Jensen, Mikkel Egelund og illustreret af Emil Landgreen.

- Verdensbogugen er en prioriteret indsats fra Boghandlerforeningen. Blandt vores medlemmer er der et stort ønske om at styrke læseglæden blandt landets børn og unge – og vi ved af erfaring, at initiativer som dette kan være med til at åbne endnu flere børn og unges øjne for bøgernes verden. Bøger udvikler os og fremmer forståelse, tolerance og dialog. Det har vi mere brug for end nogensinde før, påpeger formand i Boghandlerforeningen, Lone Haagerup.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

- Et samfund uden bøger er et samfund uden retning og rygsøjle. Derfor skal ord være for alle, så ingen bliver fattig på fortællinger. Endelig fjerner vi momsen på bøger, så flere kan komme med på læsebølgen. Litteraturen er ilt for sindet.

Bogmoms-nyhed giver ekstra anledning til at fejre
I år er der ifølge Boghandlerforeningen ekstra god grund til at fejre og udbrede læselyst og -glæde, efter regeringen og kulturministeren i sidste uge meldte ud, at de vil fjerne bogmomsen fra næste år.

- Som brancheforening har vi i adskillige år forsøgt at råbe politikerne op og sætte fokus på dette. Derfor er det helt fantastisk, at det hårde arbejde nu bærer frugt. Det viser, hvad vi kan, når vi som branche står sammen! For midt i en læsekrise dur det ikke, at vi har verdens højeste bogmoms. Alle bør have råd til godnathistorier, studiebøger og gode fortællinger. Og ved at fjerne bogmomsen bliver viden, dannelse og historier mere tilgængelige, udtaler Lone Haagerup.

Verdens Bogdag markeres over hele verden
Initiativet Verdensbogen fejres i forbindelse med Verdens Bogdag 23. april, som UNESCO har fejret siden 1995. Dagen bygger på en catalansk tradition, hvor man forærer en blomst og en bog til én, man holder af. 

Verdens Bogdag markeres også i lande som Sverige, Spanien, England, Tyskland og Norge. I Danmark fejres Verdens Bogdag i en hel uge – men altså i efteråret.

Verdensbogugen arrangeres af Boghandlerforeningen i samarbejde med et udvalgt forlag (i år Alvilda), forfatteren og Fonden DBK (Danske Boghandleres Kommisionsanstalt).

Bøgerne fås hos boghandlere over hele landet, så længe lager haves. De skal hentes fysisk i boghandlen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...