Gå til hoved-indhold
09. marts 2013 - kl. 11.03

Løb for livet: Nu med Himalaya-salt på turen

  • 1 af 2
    FOTO: Leif Jensen
  • 2 af 2
    Himalaya salt er 250 millioner år gammel og kommer fra bunden af Himalaya-bjergene og Pakistan.
Af: Leif Jensen

- Da jeg i 2011 deltog i Marathon Des Sables syntes jeg, at jeg var godt forberedt på varmen i Sahara-ørkenen. Men på tredjedagen gik det galt, da jeg på de første to etaper ikke fik tilført salt nok fra de salttabletter jeg indtog. Det gjorde, at jeg drak alt for meget vand, som så gjorde, at jeg skyllede min krop ren for salt, der dermed begyndte at tage væske fra cellerne i kroppen og det gjorde, at jeg begyndte at dehydrere mig selv.

Sådan fortæller Jan Vajhøj, Frederikshavns sejeste løber, og en særdeles erfaren mand, når det handler om alt om løb og motion. Han kom hele vejen igennem løbet og i mål, selvfølgelig fristes man til at sige, men samtidig fik han en dyrebar viden med sig hjem i kufferten fra Afrika.
 
- Når jeg tænker tilbage på dagene dernede, undrede det mig, at jeg hele tiden skulle lade vandet. Men det var selvfølgelig på grund af, at jeg drak for meget rent vand og dermed ikke havde noget salt og sukker nok til at binde det.

Så for at undgå at det samme skulle ske, da Jan sidste år var med i Jungle Marathon i Amazonas, begyndte han at læse og studere om det med at forhindre dehydrering og saltmangel. På den måde fandt han frem til Himalaya krystalsalt, som var den løsning, der skulle til for at være optimal forberedt på varmen og den høje luftfugtighed i junglen. Himalayasalten kunne erstatte alle de salte og spormineraler, som man sveder ud under temperaturer, der ligger på mellem 30 og 40 grader og luftfugtigheden på 85-100 %.

- Jeg testede mig selv på lange ture i varmen i august, hvor jeg vejede mig inden jeg løb. På en tur på 34 km i Rold skov, hvor temperaturen var over 30 grader drak jeg 75 cl inden løbet og 2½ liter vand under turen. Derefter vejede jeg mig igen da jeg var færdig, og kunne se at jeg tabte 2 kg på trods af den indtagende mængde vand under turen. Men ud fra den tid jeg brugte på den løbetur kunne jeg se, at jeg skulle indtage ca. 1,2 liter vand i timen for at opretholde normal væskebalance, forklarer Jan Vajhøj.

- Så for at undgå det der skete i Sahara, skulle jeg indtage ca. 3 gram Himalaya salt i timen, ud fra at man taber ca. 2 gram salt pr. liter sved. Så jeg lavede en strategi som hed: 1½ liter vand i timen, 2-3 gram rent salt fordelt i to små poser og en 18 grams gel for hvert 30. minut mens jeg løb. Det var nok til at opretholde mit energiniveau på etaperne uanset om det var ture på 4 timer eller den lange på 20½ time. Det eneste mad jeg indtog var nogle gange en lille bar fra Rema 1000 på 21 gram, så fed blev jeg da ikke.

På den måde undgik Jan at blive dehydreret og blive dårlig under hele løbet, da den udtænkte strategi sad lige i skabet. Løbet gik så godt, at den erfarne ekstremløber sluttede på en særdeles fornem 4. plads under Jungle Marathon 2012. Et løb, der byder på seks etaper på syv dage, hvor den samlede distance er på 245 km, og som af CNN er kåret til verdens absolut hårdeste.

- Jeg synes det med at tage saltet rent og indtage rent vand fra to vandflasker, gjorde at det var nemmere at styre, og jeg havde helt kontrol med, hvor meget jeg indtog under løbet, forklarer han om oplevelserne i Brasiliens regnskov. 

I hverdagen bruger Jan også saltet til at forberede sig på sine løb eller svømmeture. En halv times tid før træning, drikker han ca. 75 cl energidrik med ½ teskefuld salt i. Det giver en god start med energi og elektrolytbalancen er optimal.

- Når jeg løber længere ture som et marathon, har jeg altid gel og salt med. Mine gel er på 18 gram og saltet har jeg i noget sølvpapir, og det indtager jeg løbende under hele turen. På varme dage, hvor temperaturen er over 25 grader, indtager jeg mere salt og mindre gel. Samtidig er det vigtigt at få tilført rent vand jævnligt under hele turen, forklarer Jan.

Så når han fremover skal ud og løbe store løb i verdenen bliver det med Himalaya salt med på turen, og der er allerede lavet mange planer om flere løbeoplevelser for Jan Vajhøj i den kommende tid.

Himalaya salt er 250 millioner år gammel og kommer fra bunden af Himalaya-bjergene og Pakistan. Her bliver det udvundet i store saltgrotter, hvor saltet bliver gjort helt rent for kemikalier. Saltet indeholder 84 naturlige mineraler og indeholder alle de elektrolytter vores krop kræver. Det betyder for kroppen, at den kan opretholde vandindholdet i cellerne og reducere dermed hydreringen af cellerne. Samtidig kan Himalaya salt hjælpe for bl.a.: regulere vores søvn, fremme knoglestyrken, forebyggelse af muskelkramper, stabilisere blodsukkeret, støtter stofskiftet, afbalancere syrebasebalancen.

Forebyggelse med Himalaya salt, den såkaldte Himalaya Crystal Salt Sole:

Tag et syltetøjsglad med låg og fyld mineralvand i. Tilsæt derefter en skefuld Himalaya salt, og lad den trække i 24 timer. Der skal altid være salt på bunden som ikke er opløst. Hver morgen tages en teskefuld af væsken i et glas vand. Skal altid drikkes inden morgenmaden.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...