Gå til hoved-indhold
112
04. juli 2026 - kl. 22.07

Lørdag eftermiddag: Brand ved Dybvad - huset er ubeboeligt

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Det meste af tagkonstruktionen brændte, og der er vandskader i resten af huset efter en brand lørdag eftermiddag i en gård på Rugholmen ved Dybvad

Alarmen indløb kl. 16.58. Der blev sendt fire køretøjer og 10 brandfolk til brandstedet.

- Branden ser ud til at være startet oppe i loftsrummet, men det er op til Nordjyllands Politi at undersøge brandårsagen, siger indsatsleder Jacob Colind, Nordjyllands Beredskab, til TV2 Nord.

Der var hverken mennesker eller dyr på adressen. Naboer så røg ud af tagstenene og skyndte sig at tilkalde hjælp.

Indsatslederen oplyser, at huset er ubeboeligt. Beredskabet blev færdig med slukningsarbejdet i løbet af aftenen, men klokken 04.40 i nat var der igen alarm fra stedet. Branden var blusset op igen, skriver TV2 Nord.

Opblusningen skete ifølge vagtchefen ved Nordjyllands Politi på grund af en brandlomme. Branden er nu slukket igen, og beredskabet har forladt stedet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...