Lucia-kor fra Nordstjerneskolen spreder lys og glæde i den mørke tid
Lucia-koret fra Nordstjerneskolen i Frederikshavn spreder lys og glæde i den mørke tid.
45 børn synger i Nordstjerneskolens kor og her i luciatiden er det tid til at sprede lys og glæde i manges hjerter.
Børnene gik i dag luciaoptog i Abildgårdkirken ved de ældres julegudstjeneste.
- Det er så dejligt at opleve, at de ældre får lys i øjnene og måske en tåre i øjenkrogen, når de ser de søde korbørn, siger lærer Ulla Aaris Hydén fra Nordstjerneskolen.
Onsdag skal børnene synge på skolen, hvor det er en fast tradition med optog og en lille koncert for de øvrige elever og forældre.
Senere går turen til sygehyset i Frederikshavn, hvor koret i mange år også har spredt glæde med lys og sang.
Slutteligt torsdag går koret optog på Frederikshavn Bibliotek.