Motionsløb på søndag i Frederikshavn: Vælg Kongeruten eller Dronningerunden
"Længe Leve Kongen" er titlen på et motionsløb, som Coast2Coast og floorballklubben Strandby Tornados på søndag 14. januar arrangerer i Frederikshavn. Der er to distancer at vælge imellem: Dronningerunden på 5,2 kilometer og Kongeruten på 10 kilometer.
- Vi vil hylde vores kronprins, når han bliver opgraderet til Konge af Danmark, og det er både muligt at gå, løbe og cykle, siger løbsarrangør Rico Eiersted.
Der er start og mål kl. 10.00 ved Scandic The Reef. På Kongeruten kommer deltagerne forbi Kong Christians Alle, Dronning Margrethe Vej, Konge- og Dronningestien, og her vil der være depot på toppen af Pikkerbakken, lige ved siden af Kongestenen.
Her skrev Kronprins Frederik sine initialer ved byens 200-års kødstadsjubilæum i 2018. Frederik 8. begyndte i 1908, da han besøgte Pikkerbakken i hestevogn, og Frederik 9. fulgte efter i 1950.
Efter turen rundt i Frederikshavn vil der være kaffe og kage samt andet godt til ganen, og selvfølgelig skal turen skylles ned med en Royal.
Der er medaljer til alle, der gennemfører turen, og Burger King er den glade giver af Kongekroner til alle startnumre.
Tilmeldingen er forsat åben på https://www.sportstiming.dk/cpczlb8.
Hvis ikke det lige passer ind i kalenderen at løbe i Frederikshavn, kan man tilmelde sig en virtuel tur. Så bestemmer du selv, hvor du løber, og du får tilsendt medalje, startnummer og kongekrone.
Lige nu har over 800 tilmeldt sig fordelt således:
Kongeruten i Frederikshavn: 69
Dronningerunden i Frederikshavn: 84
King Virtuel: 384
Queen Virtuel: 231
Biking: Virtuel: 31
Deltagerne, som løber i Frederikshavn, kommer indtil videre fra følgende byer:
Sæby
Frederikshavn
Sindal
Aalborg
Svenstrup
Strandby
Hirtshals
Løkken
Hjallerup
Ålbæk
Vodskov
Ikast
Nørager
Middelfart
Skagen
Østervrå
Jerup
Hjørring
Dronninglund
Thurles (Irland)
Vrå
Hals
Sulsted
Brønderslev
Vadum
Gistrup
Randers
Otterup
Klarup
Jerslev
Ulsted