Gå til hoved-indhold
05. september 2026 - kl. 10.09

Fra Uddannelsesaften til Uddannelsesmesse: For elever i 8. og 9. klasse

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Uddannelsesmessen 1. oktober på Nordstjerneskolen er for alle elever i 8. og 9. klasse i Frederikshavn Kommune og andre interesserede.

I år er "posen blevet rystet", og derfor afvikles arrangementet i år som en messe. Skolerne er inddelt i to runder. Første runde begynder kl. 16.00 og anden runde kl. 18.00.

Den primære målgruppe er 8. årgang fra skolerne i Frederikshavn Kommune. Og her spiller det ingen rolle, om eleverne går på en kommunal skole eller fri-/privatskole. 

9. årgang må også gerne deltage i arrangementet, og desuden er alle interesserede meget velkomne.

Ungdomsuddannelser og fritidsjobkonsulenter
På Uddannelsesmessen vil ungdomsuddannelserne i Frederikshavn Kommune samt Nordjyllands landbrugsskole være repræsenteret.

Ungdomsuddannelserne kommer til at have stande, hvor elever, forældre med flere kan få en samtale med blandt andet elever fra de forskellige uddannelsesinstitutioner.

Herudover vil uddannelserne også være tildelt et klasselokale, hvor der afholdes oplæg.

Snak med fritidsjobkonsulenterne
På uddannelsesmessen vil Frederikshavn Kommunes fritidsjobkonsulenter være til stede, og de er klar til en samtale om fritidsjob.

I år er 8. årgang den primære målgruppe for messen. I 8. klasse står man som elev overfor et år, hvor undersøgelsen af uddannelsesmulighederne er helt central i vejledningen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...