Gå til hoved-indhold
112
27. november 2023 - kl. 15.11

Narkokørsel på el-løbehjul i Sæby - flere indbrud i biler i Frederikshavn

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

En narko-bilist, narko-kørsel på el-løbehjul og flere indbrud i biler. Det er nogle af sagerne, som står i politiets døgnrapport i Frederikshavn Kommune.

I fredags fortalte vi om et indbrud i en bil på Elmevej i Frederikshavn, hvor der blev stjålet en pung med kontanter og betalingskort.

Nu er der anmeldt to indbrud mere natten til fredag. Det ene fandt igen sted på Elmevej. En rude i en bil er knust, og der er stjålet 250 kroner samt betalingskort.

Derudover var der et indbrud i en bil, som var parkeret i Århusgade. Igen er der knust en rude og stjålet 200 kroner i kontanter. Her hørte bilejeren "en høj lyd" ved 2-tiden - natten til fredag.

Ved det første indbrud på Elmevej blev bilens alarm aktiveteret. Her så bilejeren tyven flygte på en cykel. Det var kl. 03.30.

- Vi hører stadig gerne fra folk, som kan hjælpe os med opklaringen af disse siger, siger politikommissær Michael Karstenskov, leder af Sagscenter Frederikshavn.

Politiet træffes på 1-1-4.

Fredag kl. 13.17 stoppede politiet en 28-årig mand fra Sæby i Søndergade i Sæby. Han kørte på et el-løbehjul i narkopåvirket tilstand. Han var påvirket af cannabis.

Det samme var en 44-årig mandlig bilist fra Frederikshavn, som søndag kl. 20.57 blev stoppet på Apholmenvej ved Nordstrand Camping.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...