Gå til hoved-indhold
21. januar 2026 - kl. 13.01

Nye muligheder på FGU i Elling: Forsvar & Beredskab

  • 1 af 3
  • 2 af 3
  • 3 af 3
Af: Michael Frederiksen

2026 byder på nye muligheder på FGU i Elling. Der kommer nye spændende fagtemaer, så der 1. februar er endnu flere muligheder for, at eleverne kan finde lige netop det fagtema, der passer til interesser og fremtidsplaner.

På Grundtvigsvej 52 i Elling sker der store forandringer. Undervisningslokalerne er klar til at blive taget i brug af engagerede lærere og elever. I lokalerne er der stemning af fornyelse og fordybelse. Under ét tag finder du nu hele tre fagtemaer:

Kraftværk tager udgangspunkt i fagtemaet Miljø og Genbrug, hvor der arbejdes med natur, håndværk og miljø. Her møder eleven:

CIRKLEN: Ressourcer, affald, upcycling
JORDNÆR: Selvforsyning, fødevarer, landbrug
ØKO: Biodiversitet, økosystemer
HÅB: Klima, miljø, verdensmål
ROD: Gamle håndværksteknikker, basic skills
GNIST: Survival skills, outdoor, bushcraft
NATUR: Vi Natur (sundhed, søvn, kost og ro), personlig bæredygtighed, energi og udvikling
TIDENS TRÅDE: Beklædning, tekstil, genbrug
SKAB: Produktion, design, innovation, formidling

SØFART OG OUTDOOR, fagtema Kultur, Turisme og Fritid, er for de unge, der har en eventyrer gemt i maven. Her undervises i sejlads i praksis og teori. Her er stor mulighed for at blive blæst igennem på den helt rigtige måde.

Stikordene er blandt andet: Søvejsregler, praktisk sejlads, navigation, søsikkerhed, meteologi, førstehjælp, bushcraft, bålmad, naturkendskab, duelighedsbevis.

FORSVAR OG BEREDSKAB - et helt nyt fagtema på FGU i Elling. På dette fagtema får eleverne en unik mulighed for at lære de ting, der kræves, for at være med til at hjælpe samfundet i krisesituationer. Eleverne vil blive for eksempel blive undervist i:

Brandbekæmpelse
Miljø og miljøkatastrofer
Klimaforandringer
Evakueringsplanering
Terrorsikring

Også på dette fagtema bliver der mulighed for SEJLADS OG MOTORLÆRE, så eleverne bliver i stand til at håndtere de maskiner og motorer, der indgår i de aktiviteter, som de kommer til at blive en del af.

- Vi har et stort lokalt netværk og mange lokale firmaer, som, sammen med os, vil bidrage til undervisning og praktik. Her kan nævnes Brandskolen i Hvims, MARTEC, Skoleskibet Danmark, Frederikshavn Havn, Brandstation, Flådestation, Værfter, M.A.R.S. Recycling og Teknik og Miljø i Frederikshavn Kommune og ikke mindst Flådestation Frederikshavn. Vi har i mange år haft et fantastisk samarbejde med Søværnets Sergentskole om det fælles projekt Farligt Farvand, oplyser Helle Grove FGU Vendsyssel, Elling.

Desuden underviser vi på FGU i Frederikshavn også i følgende fagtemaer:

INDUSTRI smedeværksted: Grundtvigsvej 44, Elling
BYG, BOLIG OG ANLÆG, tømrer og -ejendomsserviceværksted: Grundtvigsvej 44, Elling
HANDEL OG KUNDESERVICE: Tuenvej 20, Elling
OMSORG OG SUNDHED: Tuenvej 20, Elling
MAD OG ERNÆRING, kantinedrift: Tuenvej 20, Elling
AGU, almen undervisning: Tuenvej 20, Elling
EGU – Erhvervsgrundudddannelsen: Tuenvej 20, Elling

Der vil være rig mulighed for at komme og se de nye rammer og besøge både de nye og "gamle" fagtemaer, når FGU 12. februar kl. 16.00-18.00 holder åbent hus i Elling.

Her vil lærere, elever og vejledere stå parate til at vise og fortælle om de fantastiske muligheder, der er på skolen. Her kan du mærke stemningen, få en god kop kaffe og en snak.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...