Gå til hoved-indhold
09. april 2024 - kl. 15.04

Øget fokus på det specialiserede børneområde

  • 1 af 1
Af  Karsten Thomsen og Anders Brandt Sørensen

Gruppeformand Karsten Thomsen (A) og Anders Brandt Sørensen (A), der har meldt sig som en af flere spidskandidater, har skrevet dette indlæg: Den længe ventede rapport "Anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet" udkom i sidste uge med ekspertudvalgets anbefalinger – det såkaldte "Tranæs-udvalg".

Ekspertudvalget har lavet en god kortlægning af, hvad der skal til, hvis der skal opnås en klarere mulighed for prioritering på dette vanskeligt styrbare område. Det skal understreges, at området ikke alene er vanskeligt at styre i Frederikshavn Kommune, men er det i alle landets kommuner.

Udvalget peger på en række initiativer, som i første omgang skal udgå fra folketinget – ikke mindst i form af en revision af serviceloven. Men det betyder ikke, at vi ikke i Frederikshavn Kommune kan begynde at se på, hvad vi kan gøre allerede nu. Rapporten peger nemlig på, at botilbudskapaciteten og fleksibiliteten indenfor botilbudstyper er vanskeligt at håndtere. Kapaciteten er simpelthen for lille og ufleksibel med det resultat, at prisen bliver for høj og tilbuddet ikke tilstrækkeligt skræddersyet til de unge, der har aller mest brug for støtte af kommunen.

Derfor foreslår vi, at vi allerede nu får kortlagt, hvad og hvor meget, vi skal investere fra kommunens side for at opnå en kapacitetsforøgelse og en øget fleksibilitet. Med kommunale bosteder kan vi nemmere tilpasse vores generelle kapacitet, og vi har mulighed for at tilbyde gode leve og udfoldelsesmuligheder for færre midler. Det er i hvert fald konklusionen på ekspertudvalgets rapport.

På den måde kan vi få igangsat en del af de mange tiltag, som skal løfte kommunen ud af de årlige overskridelser af budgetterne på dette område til gavn for området direkte og til gavn for alle de områder, der i fremtiden ikke økonomisk skal dække af for budgetoverskridelser.

Og så er vi i øvrigt klar, når ændringerne af serviceloven er gennemført i folketinget, og vi kan tage yderligere skridt til at skabe et sammenhængende økonomisk bæredygtig socialpædagogisk arbejde på området.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...