Gå til hoved-indhold
06. november 2024 - kl. 00.11

Otte frederikshavnere udtaget til forskellige ishockeylandshold

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Tiden for det første landsholdsbreak er kommet, og landstrænerne har nu udtaget hold til både U18-, U20- og seniorlandsholdet. 

Frederikshavn Ishockey Klub er stolt over igen at være flot repræsenteret, når landsholdene skal i aktion her i november.

U18-landsholdet er blevet udtaget til en 4-nationers turnering i Herning, hvor de skal møde Norge, Slovakiet og Tyskland. Her er der tre spillere fra FIK Elite Hockey Academy at finde i truppen. Mikkel David, der til daglig spiller både i FIK og Frederikshavn White Hawks, samt de to tidligere FIK-drenge Gustav Reinert (Malmö SWE) og Elias Borup (VIK/SønderjyskE) er udtaget.

Der er gratis entre til kampene i Kvik Hockey Arena:
Torsdag kl. 19:30: Danmark-Slovakiet
Fredag kl. 19:30: Danmark-Norge
Lørdag kl. 15:00: Danmark-Tyskland

U18 turneringen kan også følges her: http://stats.sportsadmin.dk/schedule.aspx?tournamentID=2190.

U20-landsholdet skal spille en 4-nationers turnering i St. Pölten i Østrig. Danmark møder Østrig, Letland og Norge. Hertil er Albert Schioldan (HV71 SWE) og Mads Kongsbak Klyvø (Frölunda HC SWE) udtaget. Begge spillere har haft deres hockeyungdom i FIK og på FIK Elite Hockey Academy.

U20-turneringen kan følges her: https://www.eishockey.at/nationalteams/u20-herren.

Seniorlandsholdet er udtaget til Deutschland Cup i Landshut i Sydtyskland, der starter torsdag i denne uge. På holdopstillingen er der tre frederikshavnere med. Mathias From (KAC Klagenfurt), Mikkel Aagaard (MoDo Hockey SWE) og Nick Olesen (Motor České Budějovice), der alle har fået deres ishockeyopdragelse i FIK.

Seniorholdet kan følges her: https://www.sport.de/eishockey/deutschland-cup/ergebnisse-und-tabelle.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...