PLAY-festival for alle aldre - to fredage på plænen bag Det Musiske Hus
For andet år i træk finder PLAY-festival sted midt i Frederikshavn by. Festivalen foregår to fredage i juni på plænen bag Det Musiske Hus, og der vil være livemusik for alle - både børn, unge, voksne og ældre.
Fredag 6. juni om formiddagen vil der være musik, der primært henvender sig til de ældre borgere i byen. Her kan man opleve Demenskoret, Seniorkoret, Nordstjerneskolens børnekor og Musikskolens Senior Orkester.
Om eftermiddagen samme fredag vil der være livemusik opført af bands fra Ungdomsklubben Hotspot, 10. klassecentret, Musikskolens talentklasse, Voksenbandet og de to ensembler Sofie og Jasmin og Mythcrea.
Fredag 13. juni kl. 10, starter PLAY-festivalens program med De Små Synger, og her er musikken primært henvendt til kommunens yngste musikelskere.
Om eftermiddagen kan man opleve en Aktiv Børnekoncert, bandet Myli og flere forskellige orkestre og artister fra Frederikshavn Gymnasium.
Alle disse musikoplevelser kan opleves ganske gratis til PLAY-festivalen, og alle interesserede er velkomne. Man kan eventuelt tage sin egen festivalstol eller et tæppe med i parken. Det vil være muligt at købe forfriskninger i Det Musiske Hus.
Festivalen bliver til i et samarbejde mellem Musikskolen i Frederikshavn Kommune, Arena Nord, Frederikshavn Gymnasium, 10. klassecentret, Biblioteket og aktivitetscentrene i Frederikshavn Kommune samt Ungdomsklubben Hotspot.
Program:
Fredag 6. juni:
10.00: Demenskoret
10.30: Seniorkoret
11.00: Nordstjerneskolens Børnekor
11.30: Seniororkesteret
15.30: 10. klassecentret
15.45: Sofie og Jasmin
16.00: Voksenbandet
16.20: Hotspot
16.40: Talentklassen
17.00: Mythcrea
Fredag 13. juni:
10.00-10.45: De små synger
15.30: Aktiv Børnekoncert
16.15: Myli
17.00: Gymnasiebands