Pop & Pigtråd i Maskinhallen med Face to Face og The Firebirds
Lørdag 9. maj er der igen Pop & Pigtråd i Maskinhallen i Frederikshavn, når Face to Face og The Firebirds indtager scenen. Begge bands meldes i topform og er klar til at fyre den af.
- Så skal vi have kridtet balskoene igen, og begge bands er klar til at føre os tilbage til ungdommens dage. Der er blandt andet Beatles, Stones, Animals, Manfred Mann og The Who i repertoiret, og det bliver for fuld udblæsning, lover Søren Ole Knudsen fra The Firebirds.
Det bliver en aften, hvor de frække fyre langs væggen tjekker salen og planlægger næste træk.
- Det bliver en forrygende aften. Dansegulvet er ryddet, så der bliver plads til at svinge skørterne, og det gamle elværk – Maskinhallen – giver en flot ramme, når vi hylder musikken, som vi elsker. Det bliver sjovt, og der bliver plads til mange gode grin. Baren er selvfølgelig åben, og der er også plads til at sidde ned, siger Søren Ole Knudsen.
Koncerten starter kl. 19.30 og billetter kan købes her.




































