Roblon Lighting solgt til to lokale investorer
Roblon A/S sælger selskabets forretningssegment Roblon Lighting. Ifølge aftalen overtager de to lokale investorer Dennis Vestergaard Thomsen og Brian Sørensen Roblon Lighting 30. april 2017.
Roblon udsendte en selskabsmeddelelse i september 2016, der omhandlede selskabets fremtidige strategi. Heraf fremgik det blandt andet, at Roblon Lighting ikke fremover blev betragtes som kernevirksomhed, hvorfor dette forretningssegment var sat salg.
Køber af Roblon Lighting overtager som led i handlen samtlige forretningsmæssige aktiviteter tilknyttet Roblon Lighting, immaterielle og materielle aktiver samt varebeholdninger. Roblon Lighting beskæftiger 17 medarbejdere, som alle får ansættelse hos køber som led i aftalen om salget.
Den samlede salgssum andrager i første omgang 12,6 millioner kroner.
Køber ønsker at opretholde ledelse, produktion, salg og administration i Frederikshavn. Roblon har i den forbindelse indgået aftale med køber om leje af udskilt produktionsareal samt kontorer i Roblons domicilbygning i Frederikshavn.
Nettoprovenuet fra salg af Roblon Lighting efter afholdelse af transaktionsomkostninger vil medføre et positivt resultat før skat for 2016/17 på cirka fire millioner kroner.
For regnskabsåret 2016/17 forventes der fortsat en omsætning i niveauet 240 millioner kroner og et resultat før skat på omkring 15 millioner kroner.





































