- Jeg hader at smide mit hold under bussen, men der er for mange passagerer
- Jeg hader at smide mit hold under bussen, men der er for mange passagerer. Vi mangler attitude, sagde kaptajn Christian Mieritz, efter at Frederikshavn White Hawks i aften tabte 3-2 til Esbjerg Energy.
Senest var høgene nede med 4-0 efter første periode i Odense. I aften stod der 3-0 efter 20 minutter til hjemmeholdet i Granly Hockey Arena.
- Jeg har sagt siden den første kamp i Sønderjyske, at vi skal være klar fra start. Igen i aften var vi ikke klar, og så gør vi det godt nok svært for os selv. Vi vinder jo anden og tredje periode og kontrollerer spillet, men det er altså ikke nemt, når vi skal jage i hver eneste kamp, udtalte Christian Mieritz til Direkte Sport, som JFM Play har skiftet navn til fra i dag.
Frederikshavn startede med Anton Wilde på mål, som efter to et halvt minut ikke så for heldig ud. Fra det ene hjørne, bag mål, lagde Niklas Andersen pucken ind bag den unge WH-keeper til 1-0.
Blot et minut efter var Filip Persson heller ikke heldig med en puck, der lå under ham. Den opfangde Esbjerg, og efter et par hurtige pasninger kunne Brandon Magee, tæt foran mål, lægge den højt i mål til 2-0.
Samme Filip Persson måtte trække i nødbremsen og tog en slashing-udvisning med fem minutter igen af første periode - en situtaion, hvor hjemmeholdet godt kunne være tildelt et straffeslag.
Esbjerg udnyttede i stedet overtallet til at bringe sig foran 3-0. På en kig-væk pasning fandt Todd Winder flot Phillip Schultz i slottet, som lagde pucken ind bag en chanceløs Anton Wilde.
Det blev første periodes resultat efter en skudstastik, der hed 12-5 til vestjyderne.
Første halvdel af anden periode bød på chancer til Esbjerg, som de dog ikke formåmede at få fuldt udbytte af.
I stedet kom høgene langsomt mere med og fik spillet sig frem til mere offensivt. Derfor kunne Gorm Topholt også styre en aflslutning fra Jaeden Martin i mål i tiden 32.56.
Perioden ud var spillet mere jævnbyrdigt, men White Hawks var tættere på endnu en reducering, end Esbjerg var på at udbygge deres 3-1 føring.
Skudstatstikken førte hjemmeholdet med 26-13 efter 40 minutter.
Spændingen kom for alvor tilbage i opgøret halvandet minut inde i tredje periode. Mikkel Skov trådte på egen hånd igennem Esbjergs defensiv og sendte pucken ind bag Bryan Rüegger til 3-2. Skovs fjerde mål i denne sæson. Lad os håbe, at den unge WH-forward fortsætter den stil de kommende kampe. Høgene har brug for en skarp Mikkel Skov.
Herfra fulgte lange spilsekvenser uden spilstop, hvor hjemmeholdet var farligst i WH's zone - tiden strøg derfor også af uret og begyndte at presse White Hawks, hvis de skulle nå en udlinging.
Mario Simioni tog time-out med 1:53 tilbage og erstattede Wilde med en ekstra markspiller.
Man fik dog aldrig udnyttet satsningen og lagt det afgørende tryk på Esbjerg, som dermed tog sejren og de tre point, efter at have været klart bedste den første halvdel af kampen.
Den samlede skudstatik hed 33-17 til hjemmeholdet.
- Niveauet skal højnes over hele linjen, og det gælder også til træning, hvor jeg som kaptajn er nødt til at gå forrest, udtaler Christian Mieritz til Direkte Sport.
Fredag aften kommer Aalborg Pirates på besøg i Frederikshavn, på mandag går turen til Rungsted Seier Capital, og onsdag 21. januar venter bundgyseren hjemme mod Rødovre Mighty Bulls.




































