Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
05.03.2023 | Af: Kanal Frederikshavn

Rotary indsamlede flot beløb på Forårsmessen

Rotary-klubberne indsamlede 39.005 kroner i løbet af weekenden.
I denne weekend deltog alle tre Rotary-klubber i Frederikshavn i Forårsmessen i Arena Nord - med stor succes.

 

- Lige fra åbningen lørdag formiddag til sidst på eftermiddagen søndag var der et rigtigt flot fremmøde i Arena Nord – fra store dele af Vendsyssel. Fra de tre klubber deltog mange i salget af de flotte salgsartikler med Steen Karlsens motiv med de flotte, klare farver – med motiver, som man tydeligt genkender som Frederikshavn, siger guvernør John Christensen,
Frederikshavn Rotary Klub.

På standen deltog også frivillige fra SmilFonden, som fortalte om SmilFondens mange positive aktiviteter til glæde for kronisk syge børn og deres familier.

- De besøgende var i strålende humør og viste en stor velvilje for at støtte SmilFondens ihærdige arbejde med at give de meget belastede børn og familier nogle positive og glade oplevelser – i et hårdt sygdomsfoløb, siger John Christensen.

Han sender en stor tak til alle frederikshavnere og messedeltagere for en enestående velgørenhed.

- I løbet af lørdag og søndag indsamlede Rotary hele 39.005 kroner – helt overvældende. Det er med stor glæde, at Rotary nu kan give endnu et pænt tilskud til SmilFondens kæmpe arbejde for at skabe smil og glæde. De tre frederikshavnske Rotary-klubber sender en stor tak til alle, lyder det fra John Christensen.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

Kommentarer

 

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close