Gå til hoved-indhold
01. april 2021 - kl. 00.04

Sæby spiller ikke for at undgå, men for at opnå

  • 1 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 3
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 3
    SEIF-spileren Nicklas Dam træner to gange om ugen i IF Skjold Sæby
Af: Michael Frederiksen

FODBOLD: - Vi spiller ikke for at undgå, men for at opnå.

Sådan lyder udmeldingen fra cheftræner Nikolaj Dorff, IF Skjold Sæby, inden eftermiddagens bundkamp hjemme mod Herning Fremad.

Netop de to hold ligger nederst i tabellen i Danmarksserien, pulje 4, så det siger sig selv, at der spilles om tre vigtige point på Sparekassen Vendsyssel Arena på Kjeldgaardsvej i Sæby.

IF Skjold Sæby er midtvejs i grundspillet i Danmarksserien. Alt tyder på, at oprykkerne om 10 kampe havner i et slutspil med nr. 5-11 fra pulje 3. Her skal 14 hold kæmpe om at undgå nedrykning, og det ser p.t. ud til, at syv-otte hold rykker ned i Jyllandsserien.

Det regnestykke bruger Nikolaj Dorff dog ikke sin energi på.

- Målsætningen er at udvikle holdet og den enkelte spiller hen imod det udtryk, som vi arbejder med på træningsbanen. Vi vil måle os selv på vores præstationer og udvikling set i det lys. Vi har valgt ikke at bruge sæsonens resterende kampe på at fokusere på at undgå nedrykning. Vi spiller ikke for at undgå, men for at opnå, siger cheftræneren.

IF Skjold Sæby, som nu i flere år har været højest rangerede fodboldklub i Frederikshavn Kommune, har i vinterpausen fået tilgang af tre spillere. Nicklas Dam er kommet fra SEIF, mens de to unge Simon Rokkedal Vestergaard og Abraham Oriem begge har spillet ungdomsfodbold i AaB. I første omgang træner Nicklas Dam et par gange om ugen i Sæby, men fortsætter med at spille kampe for SEIF.

Alexander Petersen, der var spillende assistenttræner, er stoppet.

IF Skjold Sæby glæder sig også over fin tilgang af unge spillere til klubbens andethold i serie 2.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...