Gå til hoved-indhold
24. september 2026 - kl. 11.09

Sæby Varmeværk varsler prisstigning på 18 procent i 2027

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

I 2027 bliver det over 2.000 kroner dyrere at opvarme et parcelhus på 125 kvadratmeter i Sæby. Stigende priser på olie, gas og el indebærer, at Sæby Varmeværk har udsendt varsel om en prisstigning på op mod 18 procent fra årsskiftet.

- Grundet væsentlige prisstigninger på elektricitet og naturgas samt uforudsete omkostninger på 3,5 mio. kr. i forbindelse med havari på gasmotor 1 bliver Sæby Varmeværk desværre nødt til at varsle prisstigninger gældende fra 1. januar 2027, skriver varmeværket på sin hjemmeside.

Prisstigningen vedrører primært den variable varmepris, der stiger fra 520 kr./MWh til 667 kr./MWh.

For en standardlejlighed (størrelse 80 m2, forbrug 7,8 MWh) betyder det en årlig prisstigning på 1.217 kr., svarerende til en prisstigning på 16,3 procent.

For et standardhus (størrelse 125 m2, forbrug 13,4 MWh) betyder det en årlig prisstigning på 2.062 kr., svarerende til en prisstigning på 18 procent.

Endeligt takstblad for 2027 offentliggøres på Sæby Varmeværks hjemmeside ved udgangen af december 2026.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...