Sirius-Mathis bliver en lemming langt mod nord

Sådan opstod Slædepatruljen Sirius, som 26-årige Mathis Huse Nørgaard fra Frederikshavn nu er blevet en del af. Han er én ud af de 12 mand, kaldet ”fuppere”, der i løbet af de næste 26 måneder skal opholde sig langt mod nord, og som helt ny kommer Mathis straks under vingerne på en af de erfarne.

- Man kører et yngste/ældste-mand princip deroppe. Så når jeg kommer derop nu her, så bliver jeg yngste mand ligesom de andre nye, der er med. Så er man i lære det første år med alt lige fra stationsarbejde til slædekørsel og man bliver lært op. Når jeg så har været deroppe i et år, så tager ældste-manden hjem og så bliver jeg ny ældste-mand. Så det er sådan en slags mesterlære, hvor halvdelen er nye og halvdelen er de garvede, forklarer Mathis, inden han hoppede på Herkules-flyveren med kurs mod Grønland.

- Når man er helt ny henover sommeren, så bliver man kaldt for ”lemminger”. Der er en bygning, man kalder for ”lemming-bo”, hvor alle de nye sidder og syr deres tøj om. Der skal man også lave sin egen riffeltaske, og der er meget prestige i at lave den helt fra bunden fra, så det skal gerne være lavet af skindet fra en selvskudt sæl. Man bliver simpelthen målt og vejet på den riffeltaske.

Hvem han bliver slædemakker med det næste års tid, finder han først ud af, når han er kommet frem og møder personerne for første gang. Men det er rent faktisk sådan, at han ved at han med 50 % sandsynlighed skal være makker med den ene af de to ”fuppere”, der i april var udsat for et sneskred, hvor en flok hunde fra Slædepatruljen Sirius blev dræbt.

- Det er ikke så tit der sker nogle mere alvorlige ting deroppe, heldigvis da. Men man tænker lidt at der kan ske så mange ting herhjemme også, så det bruger jeg ikke energi på at tænke over, forklarer Mathis, der under opholdet skal agere læge.

- Alle skulle gerne være rimeligt i stand til at klare lidt førstehjælp og akutte ting, men jeg skal være læge deroppe og tager måske lidt mere over, hvis det sker noget på stationen. Samtidig så bliver det mig, der skal holde styr på medicinen og hvad man bruger til hvad. Men også her er der en ny og en gammel læge, men jeg skal så også være VVS´er, så det er mange forskellige opgaver man har, forklarer Mathis med et smil.

Derudover skal han også være ”gnist”, som er betegnelsen for den person, der har kommunikationen fra Daneborg og hjem til Søværnets Operative Kommando i Danmark, og fra Daneborg og over til den anden side af kysten, hvor man har arktisk kommando i Nuuk.

Daneborg er patruljens hovedbase på sydspidsen af Wollaston Forland i Nordøstgrønland, og det er altså her på noget af det mest øde man kan tænke sig, at Mathis skal opholde sig de næste 26 måneder.

- Der er mange, der tænker, at så kommer man derop og er helt alene og meget asocial. Men i virkeligheden er det nok de to år af ens liv, hvor man er mest social, og man er jo aldrig alene. Hvis man ikke er sammen med de andre inde fra Daneborg, så er man i hvert fald sammen med sin slædemakker.

Skægget i den unge mands ansigt skal få lov til at stå, og tidspunktet, hvor det klør af Pommern til er overstået, så når han kommer engang kommer hjem igen, så bliver det med et gedigent fuldskæg, der er svært at stikke. Men når man er så langt mod nord, så er det godt at have noget at holde varmen på.

- Det kan blive rigtig koldt deroppe. Det er selvfølgelig anderledes, fordi det er tør luft, men det er stadigvæk meget koldt. Der var minus 38 grader, da jeg var deroppe i forbindelse med vintertræningen.

Billedet til artiklen her er taget fra netop det tidspunkt og efter en tur med hundeslæden sammen med de andre i Slædepatruljen Sirius. Mathis fra Frederikshavn har lovet at sende hilsner med både tekst og billede hjem til Kanal Frederikshavns læsere, så vi alle sammen kan følge med i, hvordan det går under hans lange ophold i Grønland.

Som et tilbagevendende pr-stunt, deltager folkene fra Sirius altid i årets udgave af Copenhagen Marathon. 2013-udgaven var med Mathis Huse Nørgaard som en af de fem deltagere, der udover at løbe sig igennem de klassiske 42,195 km også trækker en hundeslæde med sig på turen gennem hovedstadens gader.

- Jeg har løbet marathon før, men det her var en stor oplevelse. Man får altid en god opbakning, og det giver en del opmærksomhed, når man kommer buldrende med slæden, der vejer 100 kg, og man har en til at styre og to til at trække den på skift.

Som en ekstra udfordring hopper de fem deltagere i støvler, når de nærmer sig de sidste to kilometer og kommer dermed i mål til stort postyr og jubel. Men nu venter altså næste store udfordring for Mathis med Slædepatruljen Sirius. 26 måneder sammen med 11 andre ”fuppere” og omkring 80 hunde med patruljering langt mod nord i den barske natur, der bider godt i kinderne.