Grisen kommer ikke til at veje mere, fordi vi vejer den igen

Når jeg kommer til at tænke på udtrykket igen, er det fordi, vi nu ser konturerne af samarbejdet - "Understedkuppet vol. 2" - i form af Christina Lykke fra Socialistisk Folkeparti, der altid gerne "vil snakke om det, når det bliver svært", og den resterende del af Venstre byrådsgruppe, dog undtaget "sandhedens stemme", som Jens Borup selv præsenterer sig, fortælle omverdenen, at de kommunale budgetter vokser, og grisen bliver meget federe og vejer mere, bare vi stopper med udvalgsstyre, kommer op i helikopteren, dropper silotænkningen og samles i en rundkreds.

Enhver er salig i sin egen tro på, at det kommer til at regne med "manna fra himlen", når vi dropper udvalgsstyre og 29 mennesker sætter sig om et rundbord og laver budget sammen uden viden og baggrund for det arbejde, vi laver i udvalgene.

Hvert udvalg arbejder stenhårdt med de stadig strammere budgetter, vi hvert år får stillet til rådighed, og jeg ved, alle udvalg kæmper med at få mest muligt ud af pengene - under hensyn til den stramme statslige styring, der foregår, hvor handlingsmulighederne ofte er meget begrænsede indenfor "kan"-opgaverne, mens "skal"-opgaverne fylder mest.

Alene en forestilling om, at hvert eneste byrådsmedlem skulle være i stand til at kunne forstå og overskue den lovgivning, hvert udvalg er underlagt og som er bestemmende for udvalgets arbejde, er så naivt, det trodser enhver beskrivelse.

Hertil kommer de mange beslutninger, hvert udvalg har truffet tidligere, og som givetvis er helt afgørende for fremtidige - dem kan alle de byrådsmedlemmer, der ikke sidder i udvalget, så også forsøge at danne sig overblik over, inden de møder til budgetmøder.

Vi har udvalgsstyre i Frederikshavn Kommune, og det skal vi være glade for.

Grisen kommer ikke til at veje mere, fordi vi vejer den igen. Vi har de penge, vi har.