Gå til hoved-indhold
17. juni 2026 - kl. 14.06

Skolepatruljer er guld værd - kommunen takker for indsatsen

  • 1 af 2
  • 2 af 2
    Her ses nogle af eleverne, som står Skolepatrulje på Bangsbostrand Skole.
Af: Michael Frederiksen

Trafiksikkerhedsgruppen i Frederikshavn Kommune har i løbet af foråret været rundt og besøge alle kommunens skolepatruljer for at sige tak for deres store og vedholdende indsats – særligt efter en lang, kold og våd vinter.

Nu er sommeren over os, og selvom dagene er blevet lysere og temperaturen mildere, står skolepatruljerne fortsat klar hver morgen for at hjælpe deres kammerater sikkert over vejen. Året rundt yder de en vigtig indsats, der skaber tryghed og sikkerhed på skolevejene i hele kommunen.

Tidligere på året mødte skolepatruljerne ind på mørke morgener i regn, sne og kulde. Alligevel har de trofast trukket i den gule vest og taget ansvar for fællesskabet - en indsats, som Trafiksikkerhedsgruppen ønsker at fremhæve og anerkende.

Derfor har Trafiksikkerhedsgruppen besøgt alle kommunens skolepatruljer i foråret for at sige tak for deres store indsats. Ved besøgene har patruljerne modtaget en lille anerkendelse fra Trafiksikkerhedsgruppen samt chokolade fra Rådet for Sikker Trafik.

Trafiksikkerhedsgruppen opfordrer til, at man husker at anerkende skolepatruljerne, når man møder dem. De gør en stor forskel i hverdagen ved skolerne og spiller en vigtig rolle på skolevejene. Ikke alene bidrager de til trafiksikkerheden – de er også gode rollemodeller for deres kammerater ved at tage ansvar og vise hensyn i trafikken.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...