Gå til hoved-indhold
08. maj 2024 - kl. 14.05

Socialdemokratiet: Der skal være lys i alle gadelamper

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Den socialdemokratisk byrådsgruppe i Frederikshavn Kommune kommer ikke til at gå ind for en reducering af lys i gadelamperne igen. Det fastslår gruppeformand Karsten Thomsen.

- Vi har tidligere slukket nogle af gadelamperne for at spare, men der er en anden vej. Det skal være slut med at slukke. Vi skal LED-vejen, mener Karsten Thomsen.

Den socialdemokratisk byrådsgruppe kommer ikke til at gå ind for en reducering af lys i gadelamperne igen.

- Omkostninger kan reduceres på anden vis, for vi skal tænke mere miljøvenligt. Det er godt for miljøet selvsagt, men vi kan samtidig spare. Det kan ske ved at gå fra 26 procent LED-pærer, som det er nu, til 100 procent LED-pærer i lamperne. Derved kan vi reducere vores forbrug af energi, priserne falder over tid, og samtidig tilgodeser vi miljøet. Ja, det koster at skifte, men det er den vej, vi skal, og det kan betale sig med det lange lys på her, mener Karsten Thomsen.

Sammenlignet med andre kommuners omstilling til LED-pærer, er Frederikshavn Kommune et stykke bagefter.

- Det skal vi gøre bedre, fastslår Karsten Thomsen.

Den socialdemokratiske byrådsgruppe har disse mål, når det gælder gadelys i Frederikshavn Kommune:

  • Lys i alle gadelamperne
  • Omstilling til LED pærer
  • At passe bedre på miljøet 

- Det er vores politiske budskaber, som vi vil gå ind i arbejdet med i de kommende forhandlinger med Frederikshavn Forsyning om gadelamper, fortæller Karsten Thomsen, der også er formand for Teknisk Udvalg.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...