Søg stillingen som direktør i Frederikshavn Kommune: Sidste frist i morgen
Søndag 3. august er det sidste frist, hvis du søge den ledige stilling som direktør i Frederikshavn Kommune. Det fremgår ikke af stillingsopslaget, hvilke ansvarsområder den nye direktør får.
Der er dog ingen tvivl om, at kommunaldirektør Thomas Eriksen og rekrutteringsvirksomheden MUUSMANN kigger efter en kandidat med kompetencer inden for det tekniske område.
For tre måneder siden blev Rune Asmussen fyret. Han var direktør for Center for Teknik og Miljø samt Center for Ejendomme, Park og Vej. I øjeblikket er Johannes Birk Schwarz konstitueret direktør for disse to områder.
Frederikshavn Kommunes direktion består af fire direktører:
Thomas Eriksen
Direktør for:
Center for IT og Digitalisering
Frederikshavn Havn
Samt afdelingerne:
Direktionssekretariatet, Arbejdsmiljø og HR
Økonomi og Løn
Rikke Albrektsen
Direktør for:
Center for Handicap og Psykiatri
Center for Social- og Sundhedsområdet
Center for Sundhed og Pleje
Jobcenter Frederikshavn
Lone Becker Kjærgaard
Direktør for:
Center for Dagtilbud og Børnesundhed
Center for Skole, Klub og Ungdomsskole
Center for Familie
Center for Kultur og Borgerservice
Johannes Birk Schwarz
Konstitueret direktør for:
Center for Teknik og Miljø
Center for Ejendomme, Park og Vej
I stillingsopslaget kan man læse, at Frederikshavn Kommue ønsker en direktør, der "skal være en drivkraft i den nødvendige udvikling og være klar til at udfordre etablerede og vante måder at gøre tingene på og skal turde tage en kalkuleret risiko i sin tilgang til opgaverne".
Det fremgår endvidere, at "direktøren skal have et stærkt lokalt fokus, være stolt af det lokale og dyrke det lokale i sin tilgang til opgaver og samarbejder. Samtidig skal direktøren have udsyn og kunne inspireres af udefrakommende tendenser og bevægelser og dermed sikre, at Frederikshavn Kommune er i udvikling og vækst og fremstår som en attraktiv kommune for erhverv, turister og borgere".
Første samtalerunde finder sted mandag 11. august. Tre dage senere er der planlagt testforløb hos MUUSMANN, og anden samtalerunde er planlagt til tirsdag 26. august.
Målet er, at den nye direktør tiltræder 1. oktober 2025.