Gå til hoved-indhold
05. november 2025 - kl. 15.11

Søndag i Frederikshavn: Spis stegt flæsk med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Søndag aften er der mulighed for at spise stegt flæsk med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i FFK-Hallen på Flade Engvej i Frederikshavn. Det er Moderaterne i Frederikshavn Kommune, som inviterer alle interesserede på gratis aftensmad.

- Jeg er personligt utrolig glad for, at Lars Løkke Rasmussen prioriterer at komme til vores del af landet og dermed give sin opbakning til os og vores forandringsdagsorden; en ny retning for, hvordan Frederikshavn Kommune skal gå fremtiden i møde. Vi håber på en hyggelig aften, hvor alle føler sig velkomne og godt tilpas med god dansk mad, godt selskab og indholdsrige samtaler, udtaler spidskandidat Lone Haugaard (M).

Arrangementet begynder kl. 18.15 og fortsætter til kl. 21.00.

Kl. 19.30 byder moderator Karsten Egelund og Lone Haugaard velkommen, hvorefter Lars Løkke Rasmussen holder oplæg om den udenrigspolitiske situation og Forsvaret, som fylder meget i Frederikshavn Kommune.

Der er mulighed for at stille spørgsmål.

Fra kl. 20.00-20.45 præsenterer Lars Løkke Rasmussen Moderaternes landspolitiske forslag om seniorpolitik.

De fem lokale M-kandidater i Frederikshavn Kommune præsenterer sig selv og holder oplæg om, hvad de vil i de næste fire år.             

Alle er inviteret, og maden er gratis. Tilmelding til Lone Haugaard på telefon 6166 4989 eller mail.

Lone Haugaard ser frem til at få besøg af udenrigsministeren.

- Vi lever i en verden af forandring – det gælder både i hverdagslivet og den globale verdensorden, og det optager selvsagt mange. Det er derfor fantastisk, at vi på søndag er så heldige, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen finder tid til at dele sit syn på det, der sker i verden omkring os. Særligt forsvarets udvikling har meget konkret betydning for os, og der vil være mulighed for både dialog og spørgsmål. Det er ellers det nære, som i øjeblikket optager os alle her op til valget. Moderaterne har lanceret et forslag om at skabe et mere fleksibelt og trygt seniorliv med flere valgmuligheder, som Lars Løkke Rasmussen vil sætte ord på. Her kan vi, som lokale kandidater, bidrage med de helt konkrete løsninger vi vil arbejde for i de kommende fire år - blandt andet for seniorer/ældre, skoler og erhvervslivet, siger Lone Haugaard.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...