Sommer, sol og Frederikshavns største forhindringsbane
Sommeren står for døren, og Abildgård Kirke inviterer til sommerfest. Det sker søndag 21. juni kl. 16.00, hvor der er fri leg, aftensmad og en festlig gudstjeneste.
- Hvis alt går vel, bliver timerne fyldt med solskin, fuglesang, latter, grillmad og gode oplevelser med dem, vi holder af. Netop dét vil Abildgård Kirke fejre, når kirken inviterer hele byen til sommerfest med familiegudstjeneste, fællesspisning, havespil, sommersange og ikke mindst Frederikshavns måske største forhindringsbane, siger sognepræst Simon Blix Nielsen og tilføjer:
- Vi tror, Gud er humorens kilde og det gode fællesskabs bankende hjerte. Derfor vil vi samle mennesker til en aften, hvor glæden, fællesskabet og taknemligheden får lov til at fylde, fortæller sognepræst Simon Blix Nielsen.
Sommerfesten begynder søndag 21. juni kl. 16.00 med en festlig familiegudstjeneste for alle aldre. Herefter åbnes terrassedørene, og deltagerne kan nyde grillmad under åben himmel, mens børn og barnlige sjæle kan give den gas på den store forhindringsbane.
Der bliver også rig mulighed for at dyste i hyggelige havespil, få gode snakke omkring bordene og synge sommeren ind sammen.
Kirken håber på en aften med højt humør, fyldte maver og masser af sommerstemning for både børn, unge, voksne - alle er velkomne.
Program, søndag 21. juni:
Kl. 16.00: Festlig gudstjeneste for alle aldre
Kl. 17.15: Aftensmaden serveres. Pris: 40 kr. for voksne. Børn gratis.
Kl. 17.30-18.45: Fri leg med familievenlige havespil, samtalekort ved bordene og Frederikshavns måske største forhindringsbane
Kl. 18.45: Vi synger sommeren ind
Kl. 19.00: Tak for nu




































