Gå til hoved-indhold
09. april 2010 - kl. 13.04

SPORTMASTER blev på en nat til INTERSPORT

  • 1 af 2
  • 2 af 2
    Det gik stærkt i Havnegade. Torsdag arbejdede Kim Larsen i SPORTMASTER. I dag har butikken taget navneforandring til INTERSPORT.
Af: Kanal Frederikshavn

SPORTMASTER i Havnegade i Frederikshavn blev i løbet af torsdag aften og nat forvandlet til en INTERSPORT-butik. Facadeskilt, bøjler, prismærker, ja, alt blev skiftet ud i rekordtempo.

Det er INTERSPORT Danmark, der har overtaget SPORTMASTER i Havnegade. Butikken var én af fem, som Sport Nord A/S ejede. Sport Nord A/S har siden 2007 været ejet af AaB og frederikshavneren Lars Bo Christensen. De fire andre butikker ligger i Aalborg, Nørresundby og Brønderslev.

Sport Nord A/S belastede i 2009 AaB's regnskab med 18,2 mio. kr. AaB ønskede derfor at sælge de fem butikker hurtigst muligt. Ud over Frederikshavn har INTERSPORT Danmark også købt en af butikkerne i Aalborg.

Sport Nord A/S havde desuden planlagt at åbne en SPORTMASTER-butik i Friis i Aalborg, men her blev det i stedet Peiter Sport Nordjylland A/S - med hjemsted i Frederikshavn - der åbnede INTERSPORT Friis, inkl. AaB-Shoppen og Adidas-butikken.

Peiter Sport Nordjylland A/S har i forvejen fem INTERSPORT-butikker i Nordjylland: Peiter Sport og Centrum Sport i Frederikshavn, INTERSPORT Brønderslev, INTERSPORT Hjørring og INTERSPORT Metropol Hjørring. Derudover ejer Peiter Sport Nordjylland A/S Sport Direct i Nordjylland.

Det har ikke været muligt at træffe direktør Kim Petersen, Peiter Sport Nordjylland A/S.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...