Stress stiger i 83 ud 98 kommuner, men det falder i Frederikshavn Kommune

I Frederikshavn er stressniveauet lavere end i de fleste andre kommuner, men udviklingen bekymrer stadig.

Det viser en ny analyse af Den Nationale Sundhedsprofil 2025, der dækker alle 98 danske kommuner. Problemet er vokset i 83 ud af 98 kommuner, og der er store geografiske forskelle på tværs af landet. 

Det er Body SDS, der har kortlagt tallene fra sundhedsprofilen, og direktør Henrik Eiberg advarer om, at udviklingen har alvorlige konsekvenser for danskernes helbred. Kronisk stress er ikke bare et ubehag, men en systematisk belastning af kroppen, der over tid øger risikoen for en række alvorlige livsstilssygdomme. 

- Ved kronisk stress rammes hele systemet alvorligt. Det påvirker hormonsystemer, nervesystem, immunsystem og hjernefunktion, og det kan over tid føre til insulinresistens, forhøjet inflammation, mave-tarm-udfordringer, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Dertil kommer søvnbesvær, spændinger og smerter i kroppen, som kun forværrer de øvrige udfordringer, siger Henrik Eiberg.

Store geografiske forskelle

Der er markante forskelle på tværs af landet. Brøndby (26,7 procent), København (26,3 procent) og Ishøj (25 procent) topper listen over kommuner med flest stressramte borgere, mens Varde (13,9 procent), Lemvig (14 procent) og Fanø (14,2 procent) klarer sig bedst. Der er altså næsten dobbelt så mange stressede personer i de hårdest ramte kommuner sammenlignet med de mindst ramte.

Mønstret er tydeligt: De mest stressede kommuner er storbyerne og pendlerkommunerne, mens de mindst stressede primært er mindre, landlige kommuner. Ifølge Henrik Eiberg hænger det i høj grad sammen med faktorer som økonomi og sociale relationer.

- I større byer er tempoet ofte højere og boligpriserne dyrere, hvilket øger det økonomiske pres. Men der er også en mere menneskelig side af det. I storbyerne lever man tæt på hinanden, men også ofte mere isoleret. Folk flytter til og fra, hvilket kan skabe ensomhed og gøre det sværere at fastholde sociale relationer. Og stærke sociale netværk er en af de vigtigste faktorer, når det handler om at håndtere stress i hverdagen, " siger Henrik Eiberg.

Arbejde er danskernes største stressfaktor

For at kortlægge konsekvenserne og årsagerne bag den bekymrende udvikling har Body SDS fået gennemført en repræsentativ undersøgelse af 1.037 danskere via analyseinstituttet Epinion. 

Arbejde er den primære årsag til stress for 36 procent af danskerne, langt foran familie (20 procent) og økonomi (14 procent), viser undersøgelsen. En del af forklaringen er, at arbejdet følger med hjem. Deadlines, krav om produktivitet og en hverdag, hvor mange er på mail døgnet rundt, gør det svært at koble af. 

- Det, der gør arbejdsstress særligt farligt, er, at det legitimeres. Man fortæller sig selv, at det er midlertidigt, at man bare skal over denne ene periode. Men for rigtig mange danskere er der altid en ny periode. Stress udvikler sig gradvist, og mange vænner sig til symptomerne eller rationaliserer det som forbigående pres. Og kroppen holder ikke regnskab med vores undskyldninger, siger Henrik Eiberg.

Stress stiger næsten overalt

Stressniveauet er steget i 83 ud af 98 kommuner siden 2021. Kun 13 kommuner har oplevet et fald. Den største relative stigning finder man ikke på Vestegnen eller i en storby, men på Bornholm, hvor andelen er steget fra 14,1 til 21,4 procent på fire år. 

- På Bornholm spiller det formentlig ind, at der er færre jobtilbud og dermed begrænsede muligheder. Derudover er en meget stor og stigende andel af befolkningen på overførselsindkomst, over 25 procent i 2025, hvilket placerer Bornholm øverst på den liste. Det taler direkte ind i økonomi som en stor stressfaktor og hænger formentlig også sammen med et lavere gennemsnitligt uddannelsesniveau, forklarer Henrik Eiberg.

Læsø har ligeledes oplevet et markant stigning fra 10,8 procent i 2021 til 15,1 procent i 2025. Læsø er dog stadig den femte mindste stressede kommune i landet.