Gå til hoved-indhold
15. januar 2024 - kl. 09.01

Styringsproblemer var skyld i manglende varme i sydlig del af Frederikshavn

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Styringsproblemer bevirkede, at der mandag var udfald på pumpedriften i cirka en time mellem 07:00 og 08:10. Frederikshavn Varme A/S oplevede derfor udfald i varmeproduktionen på varmecentralen Ærøvej i Frederikshavn.

Dette bevirker, at den sydlige del af byen er uden fjernvarme.

Forsyningen arbejder på at få udbedret fejlen hurtigst muligt.

Problemet berørte alle kunder syd for Ærøvej.

- Vi beklager meget de gener, dette gav vores varmekunder, siger faglig leder Jes Vad Thomsen.

Varmecentralen på Ærøvej kørte på normal drift igen inden kl. 9.00.

- Så der skulle gerne være normal drift hos alle i sydbyen i løbet af halvanden time, lød meldingen fra Jes Vad Thomsen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...