Gå til hoved-indhold
22. juni 2019 - kl. 00.06

Tag Palmebussen til Nordjyllands Caribien

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
Af: Kanal Frederikshavn

Sommerferien venter lige om hjørnet og hermed bliver der forhåbentlig udsigt til mange herlige badedage ved Nordjyllands Caribien - Palmestranden i Frederikshavn. 

Igen i år indsætter Nordjyllands Trafikselskab en sommerbybus, der kører fra Stena Lines terminal gennem bymidten af Frederikshavn og videre til Palmestranden. Sommerbybussen eller Palmebussen, som den hedder i folkemunde, kører fra 30. juni til 10. august.

Sommerferien står for døren og mon ikke de fleste af os håber på en fantastisk sommer med dejligt strandvejr. I Frederikshavn bliver det igen muligt for strandgæster at tage til Palmestranden med en sommerbybus.

Sommerbybussen (linje 14) kører fra Stena Lines terminal gennem bymidten af Frederikshavn og videre ud til Palmestranden, hvorfra bussen også kører retur.

I Turisthus Nord glæder man sig over at den såkaldte palmebus atter kører sommeren igennem, eftersom det er en fantastisk service over for byens borgere og for de mange turister, som ankommer med Stena Lines færger. Med de mange stop undervejs bliver der gode muligheder for en strandtur kombineret med frokost og shopping, uanset om man er i Frederikshavn en enkelt dag eller flere.

Læs mere om Palmebussen og se køreplanen her.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...