Tiltrådt som ny markedskonsulent hos Dafolo A/S i Frederikshavn
Vibeke Venca Gejsenørn er 15. januar tiltrådt som markedskonsulent hos Dafolo A/S, der har hovedsæde på Suderbovej i Frederikshavn.
Vibeke Venca Gejsenørns primære opgave er at bidrage til realisering af offentlige myndigheders ønsker om optimal it-understøttelse gennem rådgivning og salg af digitale løsninger.
Hun har stor erfaring fra it-branchen, hvor hun i forskellige roller har arbejdet med at øge værdien af digitaliseringsindsatsen i kommuner, regioner og statslige styrelser, hvor hun har et meget stort netværk.
Vibeke Venca Gejsenørn har i tidligere stillinger, senest som afdelingschef hos Dataproces i Nibe, beskæftiget sig med salg og implementering af løsninger, der udnytter den fællesoffentlige rammearkitektur under hensyntagen til høj datasikkerhed.
Hun er uddannet inden for it, jura, offentlig administration og ledelse og har senest gennemført den Akademiske lederuddannelse og en ICF-certificeret coachuddannelse.