12 børn og unge var til graduering i Frederikshavn Budoklub
12 børn og unge var i torsdags til graduering i Frederikshavn Budoklub karate/kampsportsafdeling, der holder til i Atletcentret i Frederikshavn.
Det var kun nogle af medlemmerne på børne/ungeholdet, der var til graduering. Resten bliver gradueret på et senere tidspunkt.
Gradueringen blev foretaget af Carsten som er 7. Dan og dermed en af de højrest graduerede karateudøvere i Danmark, godt støttet af børnenes Instruktør Jens (karate), der underviser klubbens kampsportshold sammen med Niels (Jiu Jitsu).
På kampsportsholdet trænes der både karate og jiu-jitsu.
- Det er vigtigt, at de unge får nogle muligheder for at slippe ud af en træls situation, men i klubben er der også fokus på det sociale aspekt. Alle klarede sig flot og bestod gradueringen, fortæller Ole Nielsen, Frederikshavn Budoklub.