25-årige Ida fra Sæby scroller væk fra verdens kriser: “Bekymringerne kan godt løbe løbsk”

Ida Gadensgaard sidder over morgenmaden og har lige tændt for Go’ Morgen P3 på sin mobil. Under nyhedsindslaget tikker dagens første bekymring ind. Trump har endnu engang varslet nye toldsatser.

25-årige Ida Gadensgaard fra Sæby er bekymret og ked af det over verdenssituationen. Hun oplever, at nyhedernes blik på globale kriser og voldsomme billeder gør hende nervøs.

- Bekymringstankerne kan godt løbe løbsk og køre ud ad en tangent, når jeg ser og hører nyheder, fortæller Ida Gadensgaard.

Ida Gadensgaard er ikke alene om sine bekymringer over verdenssituationen. En ny undersøgelse fra Finans Danmark viser, at mere end syv ud af ti unge danske kvinder har angivet, at de i høj grad bekymrer sig om verdensfred og valget af Trump som amerikansk præsident. For de unge mænd er det knap halvdelen.

Ifølge Mia Skytte O’Toole, der er professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet, ved man, at kvinder generelt bekymrer sig mere end mænd. Forskellen mellem kønnene gælder ikke kun graden af bekymring, men også måden man håndterer de ængstelige følelser, nyheder og kriser, man ser.

- Man er mere tilbøjelig som kvinde til at bekymre sig. Det kan der være flere grunde til. Man ser det måske mere som sin egen opgave at gøre noget ved det. Mænd bekymrer sig mindre og har mere undgåelse som typisk strategi, fortæller hun.

Bekymringerne er en håndteringsstrategi. En måde at styre angsten på. Derfor er det ikke nødvendigvis et problem at bekymre sig.

- Vi bekymrer os for at kunne forudsige, hvad der kan komme til at ske. Så vi ikke bliver taget med bukserne nede, siger Mia Skytte O’Toole.

Men det bliver uhensigtsmæssigt, hvis bekymringerne ikke løser nogle konkrete problemer for en.

- Hvis man bekymrer sig over noget, som man dybest set ikke har nogen kontrol over, så kan det hurtigt blive til en ond spiral, hvor man for eksempel besøger løsningen på ufred i verden igen og igen, fortæller Mia Skytte O’Toole.

Bekymringer kan tage overhånd i hverdagen og blive til angst og utryghed. Man bliver urolig. Har svært ved at sove. Får muskelspændinger.

- Hvis man har sådan et angstniveau, kan det virkelig gøre ondt at være i verden, siger Mia Skytte O’Toole.

Mange og hurtige nyheder kan være en del af forklaringen på, at de unge kvinder tager bekymringer om verdensfred og Trump til sig. Tempoet er skruet op. Derfor kan nyhederne overvælde os i langt højere grad.

- Før i tiden fik vi avisen ind af dørsprækken. I dag er det via sociale medier og notifikationer på vores telefon. Det er enhver lille detalje, og det kan virke som om, at den ene krise overtager den anden, fortæller lektor i journalistisk ved Syddansk Universitet Kim Andersen.

Samtidig har nyhedsmedierne, der skal opdatere og gøre os klogere, ifølge Kim Andersen en tendens til at give os et skævvredet syn på verden.

- Journalistikken fortæller om de fly, der styrter ned, og ikke om dem, der letter. Nyhedsmedierne dækker kriser på automatpilot. Det får kliks og kan være en god forretning for dem, fortæller Kim Andersen.

Men jagten på kriser og kliks kan også ramme medierne som en boomerang.

- Man kan simpelthen få nok og ikke orke mere. Undgå nyhederne. Slukke for TV’et, siger Kim Andersen.

Ida Gadensgaard vil gerne være oplyst. Som borger i et demokrati og som statskundskabsstuderende. Men hun oplever også, at nyhederne overvælder hende.

- Jeg kan godt køre død i det. Der er dage, hvor jeg simpelthen vælger nyhederne fra. Aktivt scroller væk, fortæller Ida.

Flere vælger nyhederne fra bevidst. Hvert år laver Reuters Institute en global undersøgelse af digitalt nyhedsforbrug, og i den seneste undersøgelse fra 2024 er der en større andel end tidligere, der fortæller, at de bliver overvældet af og vælger at undgå nyhederne.

- Nogle studier peger også på, at kvinder bliver mere påvirkede og oftere undgår dem, fortæller Kim Andersen.

Ida lægger sig i sengen. Hendes mobil vibrerer. Endnu en push-notifikation er tikket ind.

- Inden sengetid kan det være svært at undgå nyhederne, hvis øjnene kører ned over sociale medier. Så kan bekymringerne godt komme igen, siger Ida.

Men hun prøver at lade være.