21. juli 2025 - kl. 13.07
FFI Gymnastik: Tilmeldingen til sæsonen 25/26 er lige om hjørnet
FFI Gymnastik er nu klar med det nye program til den kommende sæson.
Tilmeldingen til sæsonen 25/26 åbner tirsdag 22. juli klokken 17:00.
- Igen i år har vi hold for hele familien. Vi tilbyder far-mor-barnhold, familiegymnastik, børnehold, springhold, motionshold og motionsdans, fortæller Hanne Madsen, formand i FFI Gymnastik.
Sæsonen starter mandag 8. september i uge 37, og foreningen glæder sig til at byde nye og gamle gymnaster velkommen.
- I foreningen er vi stolte over, vi også i denne sæson har mange dygtige og erfarne trænere, som er klar til at gøre det muligt for børn og voksne at dyrke gymnastik, fortæller Hanne Madsen.
Det nye program samt holdbeskrivelser kan ses på deres hjemmeside.