Gå til hoved-indhold
31. august 2024 - kl. 10.08

362 meter langt skrotskib er nu tæt på Frederikshavn Havn

  • 1 af 5
    Foto: Rasmus Høgenhaug
  • 2 af 5
    Foto: Rasmus Høgenhaug
  • 3 af 5
    Foto: Rasmus Høgenhaug
  • 4 af 5
    Foto: Rasmus Høgenhaug
  • 5 af 5
    Foto: Rasmus Høgenhaug
Af: Michael Frederiksen

Det 362 meter lange skib FPSO Fluminense, som skal ende sine dage på recyclingværftet M.A.R.S. Europe i Frederikshavn, nærmer sig indsejlingen til Frederikshavn Havn.

På hjemmesiden Marine Traffic fremgår skibets nøjagtige placering, og der er nu for alvor sat kurs mod Frederikshavn.

Kanal Frederikshavn har også modtaget disse billeder af Rasmus Høgenhaug, som er taget lørdag formiddag.

På Marine Traffic og billederne kan man tydeligt se, at det Shell-ejede skib er omringet af slæbebåde, som skal hjælpe det sikkert ind i Frederikshavn Havn.

Ankomsten i Frederikshavn sker med over en uges forsinkelse. Pludselig viste det sig, at M.A.R.S. Europe ikke havde den krævede tilladelse. Fredag 23. august sent om aftenen nåede parterne dog til enighed, og kommunaldirektør Thomas Eriksen, Frederikshavn Kommune, oplyste, at FPSO Fluminense nu havde grønt lys til at komme ind i Frederikshavn Havn.

FPSO Fluminense er M.A.R.S. Europe's hidtil største ordre.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...