Gå til hoved-indhold
03. september 2023 - kl. 10.09

Åbent hus: Kom inden for murene på MARTEC Kragholmen

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Tirsdag 3. oktober kan du komme indenfor hos MARTEC på Kragholmen i Frederikshavn og høre mere om det kommende millionbyggeri, som skal gøre MARTEC Kragholmen til et vartegn for Det Blå Danmark. Det bliver også muligt at blive klogere på MARTECs uddannelsestilbud.

Selv om du bor i Frederikshavn, er det ikke sikkert, at du er helt opdateret på, hvad MARTEC er og hvilke uddannelser, man kan tage på MARTEC. Det kan du nu gøre noget ved.

3. oktober åbner MARTEC dørene til en spændende dag med meget på programmet. Arrangementet finder sted fra kl. 14-19 på Kragholmen 180, hvor MARTEC sørger for noget lækkert til gangen.

På dagen vil du få mulighed for at udforske MARTEC Kragholmens byggeplaner, se visualiseringer af de nye faciliteter og høre om visionen for et moderne læringsmiljø.

For de interesserede i MARTEC's uddannelser vil der også være mulighed for at få mere information om de forskellige maritime ungdomsuddannelser. Du vil kunne tale med undervisere og få guidede ture på skolen af studerende.

Programmet ser således ud: 
• 14.00-14.30 og 17.00-17.30: Hør om MARTECs maritime uddannelser, og hvorfor det er attraktivt at vælge en karriere inden for søfart.
• 15:00-15:30 og 18:00-18:30: Få en dybere forståelse af MARTECs igangværende byggeprojekt, langsigtede strategi og om MARTECs vision om at skabe et moderne læringsmiljø. 
• 16:00-16:30: Vær med til mønstring for skoleskibseleverne og hør om uddannelsen til ubefaren skibsassistent som skoleskibselev på DANMARK.
• 18:40-19:00: Vær med til at afslutte dagen med nedtagning af flaget og fællessang.

Tilmeld dig gerne her af hensyn til forplejning.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...