Gå til hoved-indhold
09. maj 2025 - kl. 11.05

Jubilæumsgave indvies lørdag 17. maj i Sæby

  • 1 af 2
    Her skal jubilæumsgaven placeres – på pladsen ved indkørslen til havnens parkeringsplads og den nye del af Sæby Havn.
  • 2 af 2
    Birgit S. Hansen, formand for Vanggaardfonden, og Hans Jørgen Kaptain, formand for Sæby Fiskeindustri, afslører gaven.
Af: Michael Frederiksen

Alle inviteres med på Sæby Havn til afsløring og indvielse af den gave, som Sæby Fiskeindustri og Vanggaardfonden gav Frederikshavn Kommune i anledning af Sæbys 500-års købstadsjubilæum i 2024.

Indvielsen finder sted lørdag 17. maj kl. 11.00 til 12.30.

Borgmester Karsten Thomsen taler, og han efterfølges af Birgit S. Hansen, som på vegne af gavegiverne og som formand for Vanggaardfonden vil holde tale.

Herefter vil Birgit S. Hansen og Hans Jørgen Kaptain, der er formand for Sæby Fiskeindustri, afsløre gaven.

Gaven er et kunstværk i granit, der er lavet af den blot 21-årige Alma Njah fra Sæby. Hun deltager også i indvielsen.

Alma Njah har fundet en granitsten, "Blå Rønne". Den kaldes også for "kongegranitten" og er den ældste af de bornholmske klipper. Stenen er 250 centimeter lang, 75 centimeter høj, 85 centimeter bred og vejer 2,3 tons.

Motivet, der er hugget i stenen, er en makrel, der ligger på stenen.

Det bliver en festlig formiddag på havnen med musik, og Frederikshavn Kommune byder på en pølse med brød og en vand, så langt lageret rækker.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...