Frivilligt arbejde, der giver mening, har en høj prioritet hos Torben Christensen
Torben Christensen er ugens gæst i Mandagsmagasinet på Radio FCMR. Han har relationer til både Øster Holmen, Strandby og Kvissel og med en historie, der kommer forbi FDF, FDF Brassband i Strandby, Holmen Maskinsnedkeri, Tømrervirksomheden H.C. Hald, Kvissel Borgerforening, Åsted, Skærum, Kvissel Menighedsråd og ”Y’s Men’s Genbrugsen”.
Gitte Hansen har inviteret Torben Christensen i studiet.
Han siger, at frivilligt arbejde, der giver mening, har en høj prioritet hos ham, og han ville med glæde give lidt flere skattekroner, hvis han var sikker på, at det ville gå til dem, der virkelig trænger.
- Et sundt livssyn, som han får lov til at uddybe, lover Gitte Hansen.
Torben Christensen er en travl pensionist, som ikke er bange for at tage fat, og han har rigtig svært ved at sige nej.
Lyt til Mandagsmagasinet 12. maj kl. 18.00:
Frederikshavn 106,6 MHz
Østervrå 103,5 MHz
Sæby 97,4 MHz
Hør også mange af de tidligere udsendelser på www.fcmr.dk.