Gå til hoved-indhold
11. marts 2026 - kl. 00.03

Spis sammen aften i Elling med foredrag om SIRIUS og Nordøstgrønland

  • 1 af 2
  • 2 af 2
Af: Michael Frederiksen

Aktivitetsgruppen i Elling inviterer torsdag 19. marts kl. 18:00 til en spændende aften i Elling Sognegård. Der startes med fællesspisning, hvor maden i lighed med tidligere arrangementer leveres af Elling Slagter.

Efter spisningen holder orlogskaptajn Tommy Pedersen et spændende foredrag om sine oplevelser med Slædepatruljen SIRIUS og hytterenovering med Nordøstgrønlandsk kompagni NANOK.

Tommy Pedersen har lang erfaring fra tjeneste i Grønland. Han var i Slædepatruljen SIRIUS 1993-1995, ved forsvarets Vagt i Mestersvig 1995-1996 og Chef for Slædepatruljen SIRIUS 1997-1998.

I de mellemliggende perioder var han tjenestegørende ved Patruljetjenesten Nord- og Nordøstgrønland.

Slædepatruljen SIRIUS har siden sin oprettelse i 1950 haft til opgave at hævde dansk suverænitet og overvåge den 16.000 km lange ubeboede kyststrækning i Nord- og Nordøstgrønland. Patruljen består af 12 mand, der er tjenestegørende i 26 måneder uden afbrydelser, og patruljeringen gennemføres fortsat ved brug af hundeslæde.

Foredraget beskriver ved musik, billeder og historier formål, opgaverne og dagligdagen ved en af verdens mest isolerede og specialiserede militære enheder.

Af hensyn til madbestilling er det nødvendigt at tilmelde sig senest lørdag 14. marts.

Det gøres ved at sende en mail til Asger Lykkegaard eller en SMS til 6053 0348.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...