Generalforsamling: Der skal vælges nye kræfter ind i FBK's bestyrelse
Frederikshavn Badminton Klub (FBK) holder ordinær generalforsamling i klubbens lokaler i Badmintonhallen i Arena Nord torsdag 26. marts kl. 17.00.
- FBK tilbyder ungdomstræning, seniortræning, voksenfjer, og to ugentlige dage med pickleball. Som vi siger: FBK, mere end bare fjer, udtaler bestyrelsesmedlem Nita Svendsen.
Udover de ugentlige træningspas og feriefjer i skolernes ferier har klubben også sociale
arrangementer på tværs af holdene, alder og køn.
- I oktober 2025 havde vi højdepunktet for mange af vores ungdomsspillere: En bustur til Victor Denmark Open i Odense, oplyser Nita Svendsen.
FBK har aktuelt fem bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter. Som bestyrelsesmedlem har man indflydelse og mulighed for at forme klubben fremadrettet.
Bestyrelsen mødes cirka en gang om måneden, hvor der er fokus på at udvikle klubben socialt og sportsligt.
Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 19. marts.
- Der skal nye kræfter til i bestyrelsen, så er man nysgerrig eller har lyst til at være en del af FBK's bestyrelse, er man meget velkommen til at melde sig, siger Nita Svendsen.
Dagsorden til generalforsamlingen:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning
3. Fremlæggelse af regnskabet 2025
4. Indkomne forslag
5. Valg af revisor
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
a. Helle Laursen – på valg, ønsker genvalg
b. Bjørn Finstad – på valg, ønsker genvalg
c. Nita Svendsen – på valg, ønsker ikke genvalg
d. Vennan Vithiyatharan – ikke på valg, men ønsker at udtræde af bestyrelsen
e. Kim Larsen – ikke på valg
7. Valg af suppleanter
a. Ronni Grønbech – på valg, ønsker ikke genvalg
b. Christian Thode – på valg, ønsker genvalg
8. Eventuelt
Der er stemmeret til alle medlemmer, som er fyldt 16 år.





































