Gå til hoved-indhold
10. marts 2026 - kl. 17.03

Fem nye Bovin-værker til Frederikshavn Kunstmuseum

  • 1 af 5
  • 2 af 5
  • 3 af 5
  • 4 af 5
  • 5 af 5
Af: Michael Frederiksen

Danmarks største samling af Karl Bovin-værker er blevet endnu større. På Frederikshavns Kunstmuseum var der indtil i lørdags 143 værker af den frederikshavnske kunstner Karl Bovin (1907-1985), som bredt er anerkendt som en af Danmarks bedste landskabsmalere.

I grundbogen om dansk kunst med den sigende titel "Dansk kunst" skrev daværende direktør for Ny Carlsbergfondet bl.a. begejstret om Karl Bovin:

- Gad vide, om der er nogen dansk kunstner, som så bevidst og intenst som Karl Bovin har skildret det danske vejr fra måned til måned."

Med en donation fra boet efter Bodil Brier er samlingen af Bovins kunst på Frederikshavn Kunstmuseum nu forøget med fem værker: Tre oliemalerier, en pasteltegning og en akvarel.

Bodils far, Jørgen Brier, der var adjunkt ved Aalborg Katedralskole, var ungdomsven med Karl Bovin og har gennem venskabet erhvervet de fem billeder. Det var Bodil Briers ønske at overgive billederne til Frederikshavns Kunstmuseum.

- Sammen med vores nye samling af 311 værker af Erik Liljenberg, også frederikshavner, udgør de nu 148 værker af Karl Bovin grundstammen på museet og er hermed en afgørende del af den kunstneriske kulturarv i Frederikshavn, som vi kun kan være stolte af. Når de fem malerier er i hus fra dødsboet i København, vil vi udstille dem snarest derefter, lover Christian Andersen, daglig leder på museet.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...