Gå til hoved-indhold
07. november 2025 - kl. 08.11

Årets store stempelkampagne med præmier for 100.000 kroner

  • 1 af 1
    Santa Julle glæder sig til at møde en masse søde børn i gågaden i Frederikshavn. Foto: Michael Madsen
Af: Peter Marquard

Fredag starter handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK den populære stempelkampagne. I år er der 36 medlemsbutikker og spisesteder med, og du kan allerede nu samle stempler, så du har større vinderchancer, når kuponerne afleveres til første udtrækning i uge 48.

Kampagnen med fokus på at handle årets julegaver lokalt fortætter i uge 49, 50 og 51 frem til udtrækning af hovedpræmien mandag 22. december Den samlede værdi på hovedpræmien er gavekort for 20.000 kroner og den samlede præmiesum er på hele kroner 100.000.

- Vi håber at, at vores lokale og loyale kunder igen i år vil deltage i kampagnen og købe hovedparten af årets julegaver hos vores medlemsbutikker, siger handelschef i FREDERIK, Dan Kobberup.

Du kan allerede nu sætte et stort julekryds i kalenderen fredag 28. november, for her holder Frederikshavn Open By Christmas med juleshopping til klokken 22.00. Denne dag tændes de sidste oplevelsespunkter og ikke mindst byens to store juletræer traditionen tro på henholdsvis Rådhuspladsen og på Fisketorvet.

Læs mere om lokale juleoplevelser og konkurrencer på www.frederik.nu.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...